Det forbandede liv
Skrevet af
Jaffy
ror egentligt jeg altid har haft lidt depression efter omsorgssvigt, vold og alkoholiseret far gennem min opvækst. Min mor er ok, men blev domineret og kontrolleret af min voldelige far.
Ikke desto mindre fik jeg en faglig uddannelse og senere en mellemlang teknisk uddannelse. Kone/kæreste og børn er det aldrig blevet til. Nok fordi jeg ikke har haft den store lyst og arbejdet i udlandet tog det meste af tiden. I mine hjemmeperioder kunne de seksuelle behov altid løses på en spændende køretur til et par FKK klubber i Tyskland. Venner er også begrænset da arbejde tog meget af tiden.
I dag er jeg så M 56 år og stadig single. Heldigvis har jeg ikke de store fysiske problemer. Efter 15 år i samme firma og job position blev jeg sagt op. Det økonomiske er ikke pt. det store problem, idet der med opsigelsen fulgte et års god løn. Har haft 2 mdr. sygemelding med stress og depression for 3 år siden. Efter opsigelsen vendte det tilbage med fuld styrke - svær depression og en underligt nervøsitet som vel nok er angst. Har været igennem læge og psykolog. Prøvede Sertralin i 2 dage og sagde aldrig mere den slags. Jeg reagerede på det ved, at købe remedierne hjem til at tage mit eget liv. Mener at have fundet et smertefri og ublodig metode og bruger den til at berolige mig selv, hvis alt andet skulle gå galt.
Til at dulme de værste indre dæmoner bruger jeg en 2-3 genstande sidst på eftermiddagen sammen med min nabo. Den værste angst kan også stilles ved at græde har jeg fundet ud af. Jeg bruger en tøjbamse og et billede af mig selv som 5 årig - det virker altid. Man bliver så dejlig rolig og døsig bagefter.
I morgen skal jeg starte i nyt job og er meget bekymret og nervøs for hvordan det vil gå. Jeg har haft et jobforsøg som jeg måtte opgive pga. depressionens begrænsninger