En historie fra virkeligheden
Skrevet af
svedel77
For 13 år siden var jeg indlagt. Ikke med et brækket ben. Men fordi jeg var så stærkt depressiv, at jeg var nødt til at søge hjælp hos nogen, som vidste mere om "den slags" end jeg selv.
Det foregik på Risskovs psykiatriske afdeling. I gamle dage kald "Sindssygehospitalet". Et lidet flaterende navn. Men nok mere sigende end "psykiatrisk klinik".
Det at blive indlagt tog mere af min stolthed, end at finde ud af, at jeg står uden tøj på i Bilka fredag eftermiddag i myldretid. Jeg var nødt til at tigge og bede, for ikke at blive sendt hjem. Det var for mig det mest nedværdigende jeg har oplevet. Så sårbar, og skulle være så stærk for at få "tiltusket" sig hjælp.
Jeg kom på Risskov efter 48 timers tiggen og beden.
På min afdeling var en dame, som så helt fjern ud i hendes ansigt. Om aftenen mødte hun ikke op til aftensmad. Hun fik maden på hendes stue. Hun kunne ikke tåle rød peber. Ikke fordi hun var allergisk, men fordi den røde farve triggered et anfald af en slags.
Jeg fik en ven, Jarl Lose, som kendte en af sygeplejerskerne. Så han vidste lidt mere, end os andre, forståes. Jarl spurgte mig, om jeg havde hørt historien om hende der med en sløw brødsav, havde savet halsen over på sine to små guddommelige drenge? Ja, sagde jeg, jeg har hørt det. "OK, det er altså hende dér".
Fucksocks. Det hele gav mening. Det hele faldt i hak. Jeg forstår nu hvorfor denne dame var så fjern i blikket. For det var fordi at hun havde savet halsen over på sine to guddommelige drenge, mens disse sov. OK, de sov nok ikke mens akten faldt på. (men det gjorde de for evigt bagefter).
På aften nummer 3 i afdelingen, kom Falck og hentede en patient. Vi ved alle, at det er fordi denne patient har prøvet at begå selvmord. Vi ved alle at det var "damen". Jeg håbede at hun fik held med det. Ikke for at straffe hende, men fordi hun har fortjent at få fred for denne skizofreni.
Se dette var en historie fra den virkelige verden, helt derude hvor tingene er tæt på. Jeg foreslår vi bliver ved at med at forske i disse modbydelige sygdomme, frem for at give en marginal skattelettelse til Hr Jensen som har rigeligt i forvejen.
Tænk at høre så grimme stemmer inde i dit eget hovede - lavet af din egen hjerne - så du til sidst giver efter, og saver hovedet af dine smukkeste ejendele, dine børn.
Jeg har tudet lidt under dette indlæg. Og dog er det 12 år siden. Synet sidder brændt fast.