Diagnose
Revideret af Psykiater Morten Birket-Smith
Hvor meget din funktion i det daglige er nedsat er en vigtig
diagnostisk faktor til at skelne socialfobi fra generthed.
Socialfobi kan på nogle måder betragtes som en meget ekstrem form
for generthed. Generthed er defineret som frygten for sociale
situationer, der involverer det at møde fremmede eller at blive
kritisk vurderet af andre. Så mennesker med socialfobi lider af
umådeholden generthed i visse sociale sammenhænge.
Socialfobi er ofte forbundet med andre tilstande herunder
depression, panikanfald og misbrug af alkohol eller
stimulanser.
Man kan have haft de første symptomer på socialfobi i
teenageårene, men mange mennesker konsulterer først deres læge om
problemet længe efter, de er blevet voksne, ofte ca. 20 år senere.
Mennesker, der lider af socialfobi (og deres læger), tror
sommetider, at deres symptomer kan henføres under
personlighedstræk, snarere end at det er en angstsygdom, der kan
behandles.