Frygtede situationer
Revideret af Psykiater Morten Birket-Smith
Det kan være, at der bare er én slags situationer, du frygter og prøver at undgå, som f.eks. at optræde på en scene eller tale offentligt foran en forsamling. Eller det kan være, at du er bange for næsten alle former for personlig kontakt.
De fleste mennesker med socialfobi frygter en række sociale situationer. At tale offentligt er en af de mest almindelige frygtede situationer, efterfulgt af møder, sociale begivenheder, som fester og at skulle i kontakt med autoriteter, f.eks. læger.
Det er mere almindeligt for kvinder at have socialfobi end for mænd.