Psykomotorik

Psykiater Morten Birket-Smith

Hvis du er deprimeret, er dit psykomotoriske tempo ofte tydeligt nedsat. Det betyder, at du tænker, taler og handler langsommere end ellers. Det kan være fysiske hæmninger som:

  • Nedsat og sparsom mimik.
  • Manglende smil.
  • Mindre øjenkontakt med andre.
  • Langsom og kortfattet tale. Siger næsten intet.
  • Store pauser og lang ventetid, når du taler.
  • Mindre bevægelse af hænder og arme, når du taler.
  • Siddende urørlighed i lang tid.
  • Bevægelse i nedsat tempo og uden store bevægelser.

Det kan også være psykiske hæmninger, hvor du:

  • tænker langsommere.
  • har svært ved at huske og koncentrere dig.
  • har svært ved at tage en beslutning.
  • ikke interesserer dig for dig selv og omgivelserne. Derfor kan du risikere at blive uarbejdsdygtig .

Psykomotoriske hæmninger er karakteristiske for depression. Men de kan også optræde i forbindelse med andre sygdomme, som for eksempel Parkinsons sygdom og demens.

Sidst opdateret:: 20. november 2009