Hjælp til familie, venner og kolleger
Alt for mange personer med depression går i alt for lang tid
uden at komme til lægen og få startet en passende behandling. Meget
ofte kniber det med at tage beslutningen om at gå til læge, og i
disse tilfælde spiller omgangskredsen en meget stor rolle i at
opmuntre personen - hvad enten det er et familiemedlem, en god ven
eller en kollega - til at gå til læge.
I denne sektion kan du læse noget om, hvilke faresignaler, du
skal lægge mærke til hos en nærtstående eller en kollega, som kunne
tyde på en depression. Du kan også læse om, hvordan du kan hjælpe
den pågældende igennem depressionen, og der er råd om, hvordan man
bør forholde sig til et familiemedlem, en ven eller kollega, der
har en depression.