Sådan hjælper du
Psykiater Shashi Kant Jha
Den deprimerede har større chancer for at komme hurtigt ud af sin depression, hvis han eller hun har et godt socialt netværk. Pårørende og venner er meget vigtige, når et menneske er blevet ramt af en depression.
Den deprimerede er hjælpeløs på en lang række områder. Derfor trænger han eller hun til megen hjælp og støtte. Du er en meget vigtig brik i den deprimeredes liv. Ofte hviler der et stort ansvar på dine skuldre, men fortvivl ikke, for der er mange måder, du kan hjælpe på.
Og det er meget vigtigt, at du husker, at selvom din pårørende eller ven ikke har overskud til at være udadvendt for tiden, skal jeres forhold nok blive godt igen.
Selvbebrejdelse
Hvis personen hele tiden bebrejder sig selv, er det godt, hvis du fx siger ting i stil med, "du er en god ven" eller, "du er et fint menneske". Han eller hun vil sikkert ikke tro på det, du siger. Men personer, der har haft en depression, fortæller ofte bagefter, at det var noget, der alligevel varmede.
Har du fornemmelse af depression hos en pårørende eller en ven, så spørg endelig til de depressive tegn. Mange opfatter depression som en psykisk sygdom, og at det betyder indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Betegnelsen "psykisk syg" kan gøre, at den deprimerede ligger under for myter og fordomme. Det kan også være grunden til, at personen er bange for at række hånden ud efter hjælp.
Hjælp med lægebesøg
Hvis du har en mistanke om, at personen lider af depression, råder vi dig til at opmuntre eller overtale ham eller hende til at søge læge. Han eller hun kan kontakte sin egen læge eller den praktiserende psykiater, hvis den deprimerede allerede har kontakt til en psykiater.
Spørg personen, om du må tage med til lægen, men vær opmærksom på, at personen selvfølgelig skal være indforstået med, at du tager med. Sådanne samtaler hos lægen, hvor også du deltager, er meget værdifulde - både for den deprimerede og for lægen eller psykiateren.
Du kan give lægen vigtige oplysninger. Desuden kan du være med til at genopfriske samtalen, når du og den deprimerede kommer hjem. Den deprimerede har ofte tilbøjelighed til at misforstå information. Men når du har været med til samtalen, kan du rette de fejlopfattelser, som den deprimerede har opfanget.
Men husk, at hvis den deprimeredes tilstand er meget dårlig, bør du omgående køre med ham eller hende til den nærmeste psykiatriske skadestue. Det er især nødvendigt, hvis han eller hun har tanker om selvmord.
Følelsesmæssig støtte
Du giver følelsesmæssig støtte ved først og fremmest at være til stede – også uden at du behøver at sige noget. Ofte fortæller deprimerede, når de er blevet raske, at det var en god støtte, når pårørende eller venner bare var hos dem og rummede dem, lyttede og var til stede.
Opmuntring
Den deprimerede har behov for al den opmuntring, du kan give. Depressionen betyder nemlig, at han eller hun bliver pessimistisk anlagt og fortolker alt negativt. Og hvis du bliver ved med at rette eventuelle negative tanker på en nænsom måde, får den deprimerede det efterhånden bedre.
Fysisk kontakt er også meget vigtigt for den deprimerede, fx i form af knus, kærtegn eller holde i hånden.
Praktisk hjælp
Praktisk støtte er lige så vigtig som følelsesmæssig støtte. Personen har ikke selv energi eller overskud til at klare de praktiske opgaver i hverdagen. Du kan yde praktisk hjælp på forskellige måder. Men inden du går i gang, er det en god ide at tale om dine planer med personen. Ellers kan han eller hun nemt føle sig "overrumplet" af dine planer og tanker.
Du kan fx være med til at gøre rent, vaske tøj, lave mad og købe ind. Du kan også være med til at holde personen aktiv, fx ved at gå ture sammen. Hvis han eller hun har svært ved at tage sig sammen til at pleje sig selv, kan du opmuntre ham eller hende til at gå i bad og skifte tøj.
Endelig kan du hjælpe med at huske aftaler med læge, psykiater og psykolog, samt i øvrigt støtte ham eller hende i at tage sin medicin regelmæssigt og fortsætte behandlingen, som lægen har foreslået.
Og når I skilles efter at have været sammen, kan du berolige ham eller hende ved at fortælle, hvornår du kommer igen eller ringer igen. Blot en telefonopringning kan opleves som udtryk for meget omsorg.