Læs dagbog

Tusind tak for Jeres hilsner.

Ja, det unge menneske er et smertens barn. Hver gang, jeg er der, er det som at sidde på en træpind. Det er jo nemmest, at jeg besøger dem grundet barnet. Og så besværligt for mig, hvis de kommer her. Jeg drænes hver gang for energi. Det er jo ikke hendes skyld, men et resultat af en meget svær barndom med massiv svigt af faderen og ekstrem mobning i skolen, samt en mor, der mest sad i sofaen grundet tungsind. Hendes verden er sort/hvid uden nuancer. Og jeg skal sådan passe på mit ordvalg, for ikke at blive misforstået. Jeg vil lade det ebbe ud. Når hun fx. ikke reagerer på en sms, så lader jeg også være med at reagere. På den måde går der flere måneder, før vi taler sammen - osv.
___________________________________________________________________

Vi var i haven i går. Hyggeligt, når naboerne også er der. Men ikke varmt. Faktisk lidt halvkoldt. Jordskokkerne kom i jorden for halvanden uge siden. De er kommet op. Så igår såede vi fennikel. En to-årig skærmplante, hvor man kan tage de spæde blade til salaten. De er sået lidt tæt, så der kan tyndes ud til salat efterhåden som frøene ellers vokser. Resten sår vi om en uges tid.

Det vælter op af jorden med rabarber. Den stortrives simpelthen. Så tog et par stilke med hjem til kompot.

Min træbænk og træbord trænger til oliebehandling. Det står jo ude hele året. Men først skal de renses ned. Det var et sæt jeg fik fat i fra en af naboerne, da de skulle have nyt. Fedt med genbrug.

Strømmen er jo nærmest gratis i eftermiddag. Men vi skal ikke bruge ovnen. Menuen i aften står på hamborgryg med nye kartofler. Og måske et gåsebryst, hvis ellers bageren har dem.