Læs dagbog
DepNet og haven
En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 27. maj 2023 09:45
Jeg tror ikke DepNet nogensinde får rettet op på dette site. Deres information på området er lig nul.
Jeg har derfor heller ikke såkaldte private dagbøger her. Det har jeg nu aldrig haft. Heller ikke de dagbøger, der er skrevet offentligt her, er gemt privat. For 12 år siden skrev jeg mere om, hvad der rørte sig i mit sind under tidligere profilnavn. De dagbøger forsvandt, da jeg slettede det første tidligere profilnavn. Det var dengang, det hørte under Lundech. Jeg slettede min profil, da det røg til Depressionsforeningen, fordi jeg forudså, at kontrollen ville være for nedadgående. Det var nemmest blot at slette hele profilen. Efterfølgende har jeg vel haft omkring 6 forskellige navne. Lidt ligesom en Kamæleon. Nogle forbinder et profilnavn med det samme som identitet ganske vist på det anonyme net. Det er for så vidt sandt nok. Men det forsvinder lidt, når man skifter profilnavnet ud med jævne mellemrum.
Jeg bevæger mig nu faktisk mere og mere over på et andet og sikkert sted, hvor der hele tiden er moderatorer tilstede. Der er jeg mere aktiv i efterhånden nogle år. Sitet er bedre kontrolleret. Brugeren er ikke så anonym som her, hvilket også tiltaler mig. Tilgengæld kan man blokerer for en profil. Det gjorde jeg, da jeg genkendte en vanvittig bruger i DepNet også optræde på det andet site. Jeg blokerede ham omgående, også selvom han er from som et lam (da han ellers smides ud) på det andet site. Desværre kan man ikke blokere profiler her på DepNet.
Jeg har her set profiler i én uendelighed slette sig den ene dag for at genopstå den næste, som var venner med en fast profil. De skrev "fortroligt" og indgående til hinanden. Indtil den dag, hvor der blevet skrevet meget grimt af en genopstået profil (eller en troll - who knows....) til den faste profil. Det tog vist pippet fra den faste profil, som måske kom i tvivl om, hvem den faste profil egentlig havde skrevet med.
Ny forskning viser, at det altid er muligt at genkende en profil, der altid vender tilbage. Dels på det sproglige, dels på rytmen og arten af opslag. Det kan jeg faktisk godt sætte mig ind i. Man skal være mere end dygtig, hvis man kan ændre sin ubevidste adfærd, skriverytme og ordsammensætning fra gang til gang i sine opslag i sine skiftende profiler.
Jeg er aldrig kommet på chatten. Det gider jeg ikke på DepNet. Chatten er vist også afgået ved døden på DepNet.
__________________________________________________________________
Frederik40 - Jeg håber du har det godt efter omstændighederne.
Var i haven igen igår. Dejligt 😀 Nogle buske med visne grene blev beskåret. Bøgehækken ud til vejen står fint. Den bliver først klippet i september. Det der med, at den skal klippes til SanktHans, vil blotlægge eventuelle fuglereder. Så det kommer ikke til at ske i min have.
Der er Copenhagen carnival her i pinsen. Har set det et år. Det er storslået med alle de festglade mennesker og se det vildt flotte tøj dansende op ad Strøget til sambarytmer. Ellers bryder jeg mig ikke om at stå som sild i en tynde, samt at der er langt hjem til et toilet. Copenhagen Pride har jeg til gode.