Læs dagbog

Det godt nok længe siden jeg har været herinde sidst.. men kan mærke jeg har brug for det..

Mit liv de sidste par år har ikke været en dans på roser... min psyke et total nedtur...
For 15 måneder siden røg jeg ind med tvang..politi osv.. røg på lukket og røg ud og ind.. en del selvmords forsøg...så mistede desværre muligheden for at havde mine drenge.. de endte ved deres far som så ikke havde en skid styr på sit liv.Så han blev smidt ud af sin lejlighed

så for knap 12 måneder siden kom de i familie pleje.. frivilligt anbragt.. Jeg havde bedt om de kom til deres tidligere aflastnings familie og det kom de.. og der har de det godt..de er blevet 13 år og store.. elsker dem af hele mit hjerte..

Jeg har ikke set mine drenge siden alt det her corona halløj startede og ved ikke hvornår jeg skal se dem igen.. men snakker telefon med dem hver søndag

Jeg er tæt på at bryde helt sammen og tæt på at opgive.. men i morgen kommer min kp fra lokal psykiatrien og hun vil nok forslå indlæggelse igen.. fordi jeg ikke tager min medicin har ikke taget den i flere måneder nu.. de siger min sygdom har overtaget min måde at være på.. min spiseforstyrrelse er blusset helt op og lever af max 75 g kogt fuldkorns pasta om dagen.. bruger mit løbebånd ca 45 til 60 min om dagen... eller så meget jeg kan .. har nul energi og meget svimmel hele tiden...

Bruger natten på at tegne dyster tegninger som hænger i hele mit køkken....

Nå ja så har jeg selvskab af min far.. som har været dø i næsten 5 år.. men jeg ved han er ved mig....

Jeg er sprunget ud over for mine søskende.. min storesøster sagde det var ok med hende,men min storebror,, tja har ikke hørt fra ham siden den dag for 1,5 år siden... fik at vide jeg ikke var velkommen hjemme ved ham og hans kone med en kvinde...