Læs dagbog

Jeg havde et af mit livs laveste punkter igår... vi havde haft en fantastisk dag udendørs, med familien... da vi kommer hjem siger og gør han noget der allerhøjst irriterer mig og gør mig i dårligt humør, men det trigger en spiral... jeg kunne mærke hvordan det bare kørte rundt og rundt i ring, ned ad, mens jeg bare var en passiv passager. Jeg blev så ked af det, det gjorde ondt... han troede jeg var sur over noget han gjorde, men jeg kunne ikke åbne munden og forklare ham hvad der var galt eller hvad der skete, for jeg viste det ikke selv... han lader mig have mine plads, uden at vide at jeg synker helt helt ned... et øjeblik var jeg tabt for omverdenen.... det var bare tårer og smerte. Ikke en oplevelse jeg har haft før.... jeg er bange for at det bliver langsomt værre..... nu er jeg bange for at tale med ham om det. Det er heller ikke hans stil at ville tale om det.... jeg ville heller ikke kunne forklare det særligt godt. Men det er forfærdeligt at tænke på at han bare tror jeg var sur og måske hysterisk? At han bare skal stryge mig lidt med hårerne og så er alting godt igen... som et surt barn? Jeg vil gerne tale, men det er noget af det sværeste nogen gange... som om en bremsklods aktiveres i hovedet. Han opsøgte mig én gang for at sige det ikke var hans skyld jeg var sur og at jeg måtte komme over det og komme til ham denne gang... og jeg kunne ikke åbne munden og sige noget... "jeg ved ikke hvad der sker lige nu" "jeg mister lige så stille kontrollen" "der er noget der gør ondt, og jeg ved ikke hvad det er" "vil du ikke bare holde mig lidt? Have din hånd på mig så jeg kan mærke noget andet end det indeni?"

Det var også slemt i morges, men via arbejde kan jeg trække en extra form for kontrol over mig igen.... tvinge følelserne tilbage, smile falsk længe nok og det bliver lige så stille mindre slemt. Jeg har nemmere ved at styre følelserne i disse situationer hvis jeg spiser mindre og springer måltider over... det er nok igen et behov for den fysiske følelse, fremfor at sidde fast oppe i hovedet...
jeg burde gå til massør igen. En times massage er som en meditation... før har jeg haft hans støtte... men vores kommunikation er slemt stækket disse dage... han kan ikke forstå og jeg kan ikke forklare....