Læs dagbog

Efter de søde ord fra min første dagbogsside, så tør jeg skrive et mere.

Sidder alene hjemme og venter på klokken bliver 14.30. Der skal jeg til et forbyggelsesmøde med manden omkring vores møde med børnepsykologen imorgen. Vi går i et familiehus efter vores støttepersoner blev sparet væk for snart 1½ år siden.

Min søn har haft en svær opstart i børnehaven og er først nu begyndt at kunne lide at være der (efter snart et år) så der har været talepædagog, psykolog og han har fået en støttepædagog i 10 timer om ugen.

Det synes jeg bare er min fejl, men jeg råbte jo om hjælp inden jeg fik ham (fødselsdepression) til min sundhedsplejeske og fik det.

Vi havde støtte HVER dag i to måneder. Der gik det bedre med humøret.
Så blev det skåret til 2 gange om ugen, det gik stadig okay (læs: det gik okay, men ikke super og havde det mega dårligt med mandens og mit forhold, men forholdet til min søn var der ikke noget i vejen med)
Efter 2 år med støtte uden de store resultater på hjemmefronten blev de så fjernet i 1½ år.
Da børnehaven så fik min dreng kom vi i betragtning igen og har så fået hjælp igen.

Sikke dog en omvej. Og igen idag skal jeg til forebyggelseshuset, som igen igen får mig til at tænke at vi har klaret det rigtig dårligt med sønnen, og at hvis jeg ikke havde haft min depression ville alt være anderledes.

Tænk at en dag vågne op, med et stort smil på læben, tænke: Yes man, jeg er klar til hvad dagen på byde! og tage fat fra starten af?

Hvilket mindre mig om at jeg er igan med en kæmpe opvask (sådan 2-3 uger) og selvom jeg er selvskadende af natur, tænke "Hov en kniv, så må jeg passe på ikke at skære mig i fingrene" - Da jeg vaskede bestikket!

Endelig var der en grund man kunne forklare hvis folk spurgte om sår og rifter og så missede jeg den.. hmm, måske er jeg ikke så laaaaangt ude som jeg selv tænker??