Læs dagbog

Pludselig fik jeg det vildt dårligt...
Forvirret...
Usikker...
Bange...
En stærk følelse af katastrofe...

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre.
Har ikke prøvet det sådan før!
Tankerne for gennem hovedet uden at jeg rigtigt kunne fange dem...
Skadestuen? Bostøtten? Livslinien?
Jeg var fuldstændig handlingslammet.
Ekstremt ubehageligt, ubeskriveligt...

Nu går det lidt bedre.
Lidt.

Følelserne er der stadig..
Og jeg er stadigt bange, men ved ikke hvorfor?

Jeg føler mig utrolig alene...
Synes ikke jeg er i stand til at tage hånd om det selv?
Jeg ved altid hvad andre skal gøre, men jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med mig selv?

Anette, min far...
En underlig følelse jeg ikke kan forklare eller se relevansen af?

Jeg troede at jeg var ved at blive rask..
Har ikke været rigtig syg længe...
Det ved jeg så nu at jeg ikke er.

Lort.

Vil gerne arbejde...

Tankerne rummede selvmord, forvirring, og en masse valg jeg ikke kunne træffe...


Hvorfor går det altid af helvedes til?
På en anden social side for sindslidende jeg kommer på, føler jeg at alle taler om bag bag min ryg.
Jeg har intet at have det i, men følelsen er der..
Rationel eller ej...

Jeg prøver at gøre noget fornuftigt for verden.
Sender gode tanker og kærlighed ud, men det kommer sgu altid ubrugt tilbage!

Hvorfor skal alt absolut gå ad helvedes til?
Klimaet...
Politik...
Den tredie verden...
Mellemøsten...
Andre mennesker?

Jeg har svarene på de fleste af problemerne.
Det er ikke så svært.
Vi ved alle i virkeligheden hvad der er rigtigt og forkert.
Men alle vil noget andet, og så skide være med om Ali på tre år fra Afrika dør af sult.
Op i røven med om vores bil forurener atmosfæren så alt i sidste ende dør, ikke at forglemme de tusinder af danskere som allerede dør hvert år af smog...

Vi er pisseligeglade med andre!
Vi ved alle hvad vi burde gøre, men har en milliard undskyldninger for ikke at gøre det...
Er det næstekærlighed?

Jeg forstår ikke valget.

Flygtninge og indevandrere er blevet vores nye niggere...
Det virker på mig som tredivernes Tyskland.. Vi har bare skiftet jøderne ud med nogle andre...

Vi har ikke råd til fornuftige hospitaler.
Men vi bruger sindsygt mange penge på "forsvaret"...?

Og vi tager fra de fattige, og giver til de rige, der i forvejen har så mange penge at de ikke aner hvad de skal bruge dem til...
Nogle af dem får lakeret deres bil for 200.000 ???

Godt nok er jeg sindssyg, men alt det er da endnu mere sindssygt?

Jeg forlanger ikke så meget.
Men det lidt jeg vil have kan jeg ikke få.
Dæmoniseret...

Der tales meget bag min ryg.
Jeg er for direkte...
Jeg er forkert.

Og jeg ER forkert.
Jeg ER sindssyg.
Men det burde ikke betyde noget, for det er alle andre da åbenbart også?


En gammel skolekammerat sagde for et par år siden til mig at han altid havde villet være mig!
Han er sgu da bindegal?
Jeg har været syg siden jeg var seks år gammel, både psykisk og fysisk...
Mit liv hyar været en lang vandring fra læge til en anden læge, og så til en tredie og så videre...
Han er gift og har børn, to biler og en temmelig stor lystbåd.
Han har fået alt hvad han nogen sinde har ønsket sig...
Og så vil han være mig?

Jeg har næsten altid mistet det jeg elskede..
Folk forstår mig ikke.
Og jeg må leve med at have det vildt dårligt i perioder...

Hvad fanden er det manden fabler om?
Jeg har været indlagt adskillige gange, døjet med svære depressioner, hypomanier og mikropsykoser...
Jeg fatter hat!

Jeg har tit tænkt på at han har lavet en aftale med djævelen...
Han har vitterligt, mod alle ods, fået alt hvad han ønskede sig.

Jeg har selv fået samme tilbud.
Han kom, og jeg vidste hvad han ville have...
Ondskaben i rummet var så tyk at jeg bogstavelig talt kunne skære i den!
Jeg var rædselsslagen, og vidste jeg skulle afslå...
Jeg bad Jesus om hjælp, og han kom.
Han hjalp mig.
Det er det mest skræmmende jeg nogen sinde har oplevet.
Jeg ved godt at folk vil sige det var en psykose...
Jeg turde ikke fortælle det til nogen.
Jeg fortalte ingen om det i tyve år.
For mig var det virkeligt.

Og jeg tror at det er præcis det han gerne ville have fra mig.
Langt ude, men det eneste som giver mening..

Og er jeg så blevet en god kristen?
Nej.
Jeg gør alt det forkerte...
Gud må være ganske skuffet over mig..
Jeg er skuffet over mig.


Ævle, ævle, ævle...
Jeg snakker og røven går.
Men jeg tænker imens jeg skriver..
Prøver at få orden i det jeg føler...
Prøver at forstå hvorfor og hvordan jeg har det...
Er stadig skræmt...
Bange...
Har ikke så meget kontrol som jeg helst vil have, det er underligt og uvant..
Ved ikke hvad jeg skal stille op.
Om jeg skal søge hjælp, men orker det ikke.
Er træt men kan ikke finde ro..
Kan ikke lide at miste kontrol!

Jeg så den ikke komme...
Det skete bare lige pludseligt...
Det er bedre nu, men stadig langt fra godt.


Jeg er træt.
Meget træt...
Alene og forbandet.
Alt godt ender altid i lort.


Forbandet!



-----------------------------------------

Update.

Fik sovet lidt i dag..

Jeg har det en hel del bedre nu.

Tænker at det nok var et anfald af panik-angst ?
Er bombet, træt...
Men dejligt at det vist er overstået.
Har dog lidt uro i kroppen, men det er småting.



Kærlig hilsen, Bip.