Læs dagbog

Hej Bipo.

Jeg har samme erfaring som dig. For det meste vil jeg sige.

Første gang jeg henvendte mig på psyk havde jeg en kniv med. For jeg har hørt om andre der er blevet afvist. Og ganske rigtigt, det blev jeg også. Lige indtil jeg trak kniv. Så fik jeg en seng og medicin.

Jeg tror at forskellen kommer mest fra os selv. Nogle er gode til at forklare deres problemer og behov mens andre har sværere ved det. Og det er så vigtigt at man får forklaret at man har behov for hjælp.

Derudover kommer det tildels også an på ens "historie". Har man været indlagt flere gange, er kendt i det psykiatriske system eller er man helt ny.

Nå, blot lige et par tanker. Håber du har det godt.

Vi snakkes

Michael

Skrevet af Anonym, 26. juni 2018 14:48

Ha også selv oplevet af bliv afviser på psykiatrisk . Oplev af får at hvide jeg ikke hade depression og bliv udskriv kort tid efter hade jeg et forsøg uden af søg hjælp to mig 2 år ca før jeg gad søg hjælp der ( skal lig sige det var min læge der vil ha mig indlagt )

Skrevet af Punk3000, 26. juni 2018 19:16

Hej Bip, rart at høre fra dig igen .

Jeg har været i kontakt med psykiatrisk skadestue en gang med min far efter min mors død fordi vi troede, at han var traumatiseret ovenpå min mors selvmord og havde brug for psykolohjælp , og første gang sendte de ham hjem igen fordi de vurderede , at han ikke var til fare for hverken sig selv eller andre . 2. gang jeg ringede til dem, sagde jeg, at jeg frygtede , at han var selvmordstruet og det gjorde en forskel for da blev han indlagt . Han var så somatisk syg og døde af kræft , så vi tog alle fejl . Så måske , oveni alle spare kravene, er det det , som gør forskellen, hvor meget i fare du er overfor dig selv eller andre . Det var bare mit indput , jeg har jo ikke så meget at have det i .

Jeg håber, at du har det ok , kh mosi

Skrevet af Mosi123, 28. juni 2018 19:41

Hej Bipolarix

Puha, det ramte mig det du skrev omkring borderline, særligt fordi jeg selv har været indlagt og den diagnose er lidt stigmatiserende er blevet slynget lidt ud bagefter, uden at jeg selv har nået at forklare ret meget om hvordan og hvorledes.
Man kan vel også sige, at hvis man er derude, hvor man skader sig selv og det fortsætter, så handler det måske også om, at man ikke får den rette eller nok hjælp?
Bare en tanke, kan ellers godt se hvad du mener, omend det gør ondt (indeni) at læse, at det virkeligt er sådan opfattelsen er.

Mvh Tiger_x

Skrevet af Anonym, 1. juli 2018 16:26

Hej Tiger.

Allerførst, tak for din tilbagemelding.

Ja, det gør ondt at læse.
Og jeg skal retfærdigvis sige at jeg også kender personaler som godt kan lide at arbejde med netop borderline...
Vi har blandt andet en på værestedet.

Jeg synes ikke det er i orden at det kan være svært at blive indlagt , eller får forkortet opholdet, fordi man har den diagnose.
Mennesker som har det dårligt, skal tages hånd om.
Omvendt kan det siges at det er svært at gøre noget effektivt ved netop det på forholdsvis kort sigt...

At der mangler pladser, og at det bliver prioriteret sådan i nogle tilfælde, er vel snarere et politisk spørgsmål, end reel fornuft?

Den allerførste gang jeg var indlagt på psyk, blev jeg strittet ud længe før jeg havde det godt igen.
På det tidspunkt fik jeg at vide at det var en personlighedsforstyrrelse jeg havde.
Jeg havde det rigtig dårligt, men blev verfet ud alligevel...
Jeg er ret sikker på at de troede at jeg havde en borderline...
Mine symptomer kunne da også godt minde om det på daværende tidspunkt.
Konflikter osv.

Jeg husker følelsen af svigt da jeg fik at vide at jeg skulle hjem...
Og jeg husker følelsen af afmagt da jeg gik hos psykologen der ude i de næste to år, og havde det vildt dårligt..
Hvorfor blev jeg ikke indlagt igen?

Jeg tror jeg kender svaret.

Efter min diagnose blev bipolar affektiv sindslidelse, har jeg ikke haft problemer med at blive indlagt når jeg har behov for det.

Måske er det bare et tilfælde?
Men jeg har mødt personaler, og også selv erfaret, at borderline diagnosen kan være svær at omgås til tider...

Det virker voldsomt på mig når nogle siger at borderline, det skal man holde sig fra.
Det har jeg oplevet med såkaldt professionelt personale.

Gudskelov har andre en helt anden holdning til det.

Men jeg er også nødt til at sige at jeg godt forstår problematikken.
Dermed ikke sagt at det er i orden.



Kærlig hilsen Bip.

Skrevet af Bipolarix, 2. juli 2018 15:44

Hey Bip.

Tak for snakken på Chatten sidst:)

Jeg har svært ved at snakke om netop indlæggelse, for jeg kæmper sammen med min familie, de passer på mig når den er helt gal og jeg passer på dem når de har brug for det. Men ang. behandling, så siger min mor at jeg har misforstået psykiateren og at der ikke endnu er noget svar på hvor og hvad, men jeg skal der op Torsdag. Så nu må jeg se, hvor det bær hen af? Ellers så vil jeg begynde at læse selvhjælps bøger og begynde gåture med min mor, som er svimmel på grund af sit blodtryk, ned mod vandet med lucky, det og at min mor har købt en bog om immun mad, det kunne måske rette op på 14 år på psykofarmaka? så jeg er forhåbnings fuld og syntes at det er godt du bliver indlagt når behovet er der ven:) Jeg er tilbage festen er slut, nye opgaver og ja alt den sol, føles som om vi er på ferie i costa del Danmark:) Pas på dig og knusssss

Juze:)

Skrevet af juce, 3. juli 2018 20:37