Læs dagbog

Har det ikke helt godt for tiden...
Tanker som ikke bliver tænkt færdig før den næste kommer..
Deprimeret...
Og så lidt flirt med døden...

Min støtte-kontakt kom mandag formiddag.
Hun blev meget bekymret da hun så mig, og spurgte om hun ikke skulle køre mig på Psyk. Skadestue?
Det ville jeg ikke.
Hun spurgte et hav af gange, men jeg holdt fast i mit nej...

Hun spurgte hvad der gjorde jeg havde det sådan.
Det vidste jeg ikke.
Hun spurgte om mange ting, men kunne ikke få et svar.
Jeg havde ikke nogen.

Det eneste jeg vidste var at jeg ikke gad psyk.

Det går meget op og ned for tiden.
Ikke ret langt op, men ned kommer det.

Er træt af det hele...
Ved ikke hvad som giver mening.

Og når jeg har det sådan, så'fortæller de mig at det er en reaktion oven på Anettes død...
Alt skyldes åbenbart hendes død?

Men jeg var da bipolar før den?

Det får jeg ikke hoved og hale på lige nu, det må komme senere...


Min modstand mod Psyk. Skadestue skyldes sandsynligvis at jeg er bange for at blive afvist dér...

Temmelig tumpet at sikre sig mod afvisning ved ikke at komme der...
Jeg er vist ikke for smart.

Har det dog lidt bedre nu, men i aften flipper jeg sikkert ud igen...
Kan bare ikke holde det ud.
Som at være tilskuer til en film man ikke selv er med i..

Egentlig burde jeg nok være taget på psyk. i mandags..
Men kan ikke holde deres spørgsmål ud...
Kan ikke svare på mange af dem, og nogle VIL jeg ikke svare på...
Barnligt, men sådan har jeg det.

Mit hader-spørgsmål er:
"Har du selvmordstanker?"

Det har jeg haft on- and off i 50 år nu...
Hvorfor skulle det have ændret sig lige pludselig?
Det spørgsmål generer mig virkelig.
Ved ikke hvordan jeg skal svare på det...
Jeg har jo aldrig gjort noget ved det, med et par undtagelser enkelte gange...
Men er aldrig kørt ind med et selvmordsforsøg.

Jeg tænker på at skære i håndleddene..
Med en brødkniv som ikke er for skarp...
Den skal rive, og det skal gøre ond og svine...

Men jeg gør nok ikke noget ved det alligevel...
Men tankerne er dejlige...


Psyk kan intet gøre for mig.
De medicinske muligheder er udtømt.
Det lader ECT være den eneste mulige behandling som er tilbage.
Det er jeg ikke meget for, vil helst ikke miste mere hukommelse end jeg allerede har tabt.
Så det kommer kun til at ske med tvang, og dertil kommer jeg ikke...
Er jeg da ret sikker på.


Må videre, ved ikke med hvad...