Læs dagbog

Der var engang jeg gjorde noget for nogen.
Det blev påskønnet dengang.
De var glade, for det var vigtigt, og det kostede mig noget.

I dag er det glemt.
Mennesker jeg hjalp, er pludselig fremmede, og smilet glimrer ved sit fravær...

Jeg tænker om de mon ikke husker?
Men de har glemt.

En underlig fornemmelse at stå med...
Du har ofret dig, og det bliver bare glemt.

Måske er jeg lidt barnlig?
For jeg vil huskes for det jeg har gjort.
Man husker mig for det onde, men det gode forsvinder...
Det glemmer man...

Måske er tidens mantra med først og fremmest at være god ved sig selv, en rigtig god idé...
For du husker dig selv, til forskel fra andre.

Ikke fordi jeg har gjort det for at blive husket...
Det har også været en del af mit arbejde.
Men alligevel?

Der er nogen som siger at verdens løn er utak..
De har ret.

Så spørgsmålet er:
Hvad fanden laver jeg dog her???