Læs dagbog

En deppers bekendelser

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 9. juni 2018 12:35

Vi skriver frem og tilbage her inde.
Men er det besværet værd?

Lige nu er jeg i tvivl.

Jeg har min egen diagnose at bekymre mig om.
Et liv jeg skal have til at fungere.
Og langt hen ad vejen lykkes det også.

Men der er bump på vejen...
Især periodiske depressioner...
Og sommetider også noget som minder om hypomani.

Og når jeg har det dårligt, så skriver jeg ofte her inde.
En del af forklaringen på det er at jeg glemmer mig selv lidt når jeg fordyber mig i andres.
Spørgsmålet er bare..
Hvad har jeg ud af det?


Jeg tror at det måske tænder min fantasi...
Et ønske om at møde de mennesker jeg læser her inde.
Lære dem at kende...
Jeg forestiller mig ofte hvordan folk ser ud, deres familie og deres kærester...
De bliver en slags bekendte.
Og det er jo i og for sig positivt.

Men der følger også en del frustration med...
Er den jeg læser og skriver til, det menneske de giver sig ud for?
I enkelte tilfælde er jeg meget i tvivl.
Men tvivlen er min.
Holder mine forestillinger i det lange løb?
Ofte ikke.
Pludselig kommer der en reaktion som vælter billedet jeg har af vedkommende.
Og det sætter altid tingene i perspektiv.
Og er sjældent rart.

Konflikter opstår også nemt her inde.
Jeg skal hele tiden passe på med hvad jeg skriver.
Og det irriterer mig.
Men vi er jo syge mennesker...
Måske jeg i virkeligheden har brug for nogle som er raske?

Nogle gange skriver jeg alt for positivt til nogen...
Det ser ud som om jeg pleaser dem?
Også det bryder jeg mig egentlig ikke om.
Heller ikke selv om jeg rent faktisk mener det...

Det er et dilemma..
For blødt eller for hårdt...

Jeg skriver til andre for min egen skyld, først og fremmest.
Jeg tror også at jeg alt for tit får tegnet mig selv op i et hjørne hvor det gør ondt...
Og det har jeg så ikke lige brug for.

Måske skulle jeg bruge energien på at tage mig af mig selv på en anden måde...
I stedet for at bruge andre til det...
Det giver god mening når jeg tænker over det.

Mennesker som har cyklet rundt i de samme problematikker i +10 år, de bliver i mit hovede meget irriterende...
Så gør sgu da noget ved det, i stedet for at tigge medlidenhed og opmærksomhed her inde hele tiden, uden at rykke så meget som en millimeter...
Tag ansvar, for fanden!
Øv !!!


Man kan mene om mine tanker hvad man vil.
Men det er nu en gang mine.
Og det store spørgsmål jeg nu stiller mig selv, er...
Hvad gør jeg ved det?



Bip ønsker at være en anden.


Kommentarer fra andre brugere

Jeg er så enig i det du skriver Bip og kan følge dig i det hele .

Kh mosi

Skrevet af Mosi123, 9. juni 2018 12:55

Det er en svær balancegang mht , hvad man skal skrive , for det skrevne ord er ofte utaknemligt og det kan være svært at forklare ordentlig på skrift , syntes jeg , så nogle gange kommer man måske til at fornærme , hvor hensigten faktisk har været at støtte , jeg kender det så godt .

Jeg skriver bestemt ikke for min egen skyld , men for at give et synspunkt udefra , prøve at normalisere nogle af de tankegange , som er med til at fastholde mange i deres psykiske sygdom . Og prøve at forstå min mor , som led meget i perioder .

Jeg jeg kan genkende det du skriver :) kh mosi

Skrevet af Mosi123, 9. juni 2018 13:26

Hey Bip:)

Først Taaak for dine oprigtige og varme hilsner) og tillykke ord;) Jeg har som du problemer med at dele og tro på hvem er hvad og hvorfor? men faktum er, at jeg bliver nødtil at slippe folk når sygdomme kaster op, og efterlader mig i mørket:X tvivler på hvad der er ægte og rigtigt, og det er tror jeg, fordi vi ikke kan se hinandens ansigts udtryk, form og farver, men når det så er sagt, så er jeg vist lidt glad for at være anonym og privat, for jeg kan ikke ha alle mennesker med samme sygdoms billede i mit liv, så ville jeg gå ned med et brag!:(

Jeg er en ildsjæl som du, det betyder ikke vi skal "please andre på bekostning af os selv vel?" Jeg håber du er ok, tror vi tager ansvar nok, måske skal vi i virkligheden tilgive os selv, for at vi
er flerfarvet og i perioder kan flytte grænser. Tro kan flytte bjerge

Kærlige tanker og krammebamse:)

Juze.

Skrevet af juce, 9. juni 2018 18:50

Godt skrevet.

Tror de fleste skriver her fordi de har det dårligt. Nogen har så haft det dårligt i 10 år og det kører i ring. Depressionen står så ikke alene her, men der er andre skavanker der driver det i negativ retning, så man er evigt deprimeret.

Men det handler vel også om at have et liv udenfor, at man får behov for at lukke ned. For nogen er DepNet deres liv. De skal (helst) bekræftes positivt, selvom det modsatte kan være mere på sin plads.

Der har været dramaer. Hvem husker ikke hende der "begik selvmord" for åben skærm så de der troede det, blev ulykkelige. Drama når det er bedst eller værst. Men det tilhører også en diagnose.

Andre er konstant i bevægelse, de er en fornøjelse at læse.

Selv har jeg ikke behov for at skrive dagbog til offentligheden selvom jeg er anonym. I tidernes morgen skrev jeg lidt dagbøger her. Det er efterhånden mange år siden, jeg gjorde det. Det var dengang var ejet af et medicinalfirma. DepNet blev bedre passet dengang, og man kunne lægge billeder op. Det forhindrede imidlertid ikke, at en anden bruger stjal billeder. Det skete. Men så overtog Depressionsforeningen siden og billedesiden døde.

Synes at have læst, at DepNet vrider sig i dødskamp. Der er nok mange der vil begræde, hvis det lukker. Bare de gør det i så god tid, at profilerne for mulighed for at kopiere deres dagbøger.

Skrevet af Anonym, 11. juni 2018 14:44