Læs dagbog
En deppers bekendelser
En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 9. juni 2018 12:35
Vi skriver frem og tilbage her inde.
Men er det besværet værd?
Lige nu er jeg i tvivl.
Jeg har min egen diagnose at bekymre mig om.
Et liv jeg skal have til at fungere.
Og langt hen ad vejen lykkes det også.
Men der er bump på vejen...
Især periodiske depressioner...
Og sommetider også noget som minder om hypomani.
Og når jeg har det dårligt, så skriver jeg ofte her inde.
En del af forklaringen på det er at jeg glemmer mig selv lidt når jeg fordyber mig i andres.
Spørgsmålet er bare..
Hvad har jeg ud af det?
Jeg tror at det måske tænder min fantasi...
Et ønske om at møde de mennesker jeg læser her inde.
Lære dem at kende...
Jeg forestiller mig ofte hvordan folk ser ud, deres familie og deres kærester...
De bliver en slags bekendte.
Og det er jo i og for sig positivt.
Men der følger også en del frustration med...
Er den jeg læser og skriver til, det menneske de giver sig ud for?
I enkelte tilfælde er jeg meget i tvivl.
Men tvivlen er min.
Holder mine forestillinger i det lange løb?
Ofte ikke.
Pludselig kommer der en reaktion som vælter billedet jeg har af vedkommende.
Og det sætter altid tingene i perspektiv.
Og er sjældent rart.
Konflikter opstår også nemt her inde.
Jeg skal hele tiden passe på med hvad jeg skriver.
Og det irriterer mig.
Men vi er jo syge mennesker...
Måske jeg i virkeligheden har brug for nogle som er raske?
Nogle gange skriver jeg alt for positivt til nogen...
Det ser ud som om jeg pleaser dem?
Også det bryder jeg mig egentlig ikke om.
Heller ikke selv om jeg rent faktisk mener det...
Det er et dilemma..
For blødt eller for hårdt...
Jeg skriver til andre for min egen skyld, først og fremmest.
Jeg tror også at jeg alt for tit får tegnet mig selv op i et hjørne hvor det gør ondt...
Og det har jeg så ikke lige brug for.
Måske skulle jeg bruge energien på at tage mig af mig selv på en anden måde...
I stedet for at bruge andre til det...
Det giver god mening når jeg tænker over det.
Mennesker som har cyklet rundt i de samme problematikker i +10 år, de bliver i mit hovede meget irriterende...
Så gør sgu da noget ved det, i stedet for at tigge medlidenhed og opmærksomhed her inde hele tiden, uden at rykke så meget som en millimeter...
Tag ansvar, for fanden!
Øv !!!
Man kan mene om mine tanker hvad man vil.
Men det er nu en gang mine.
Og det store spørgsmål jeg nu stiller mig selv, er...
Hvad gør jeg ved det?
Bip ønsker at være en anden.
Kommentarer fra andre brugere