Læs dagbog

Jeg blev ringet op af min halvbror fra Norge.
Han fortalte mig at vores far ligger for døden.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har afbrudt forbindelsen med ham for adskillige år siden.
Grunden har været svigt, at han har valgt en anden familie, som har fået det jeg aldrig fik.
Og det var faktisk meget.

Så jeg var lidt kold, men valgte at tage ud for at se ham sammen med min søn som er glad for sin farfar.

Han ligger på det plejehjem hvor han har boet et år eller to.

Vi kom der ud, og gik ind for at se til ham.

Jeg blev temmelig chokeret over at se ham.
Han lå og sov, og lignede faktisk et lig.
Han var blevet ufattelig gammel at se på...
Han var så langt væk, at han nok ikke vågnede overhovedet.
Han havde simpelt hen ingen kræfter.

Både jeg og min søn brød i gråd da vi kom ud fra hans bolig.

Det kom fuldstændig bag på mig at jeg reagerede sådan.
Men følelserne overvældede mig i dén grad...
Jeg havde det i dén grad dårligt, og fortrød at jeg ikke havde holdt kontakten med min far ved lige, for jeg elsker ham stadig, og det kom bare til mig som et lyn fra en klar himmel...

At se ham, som aldrig har været syg, ligge så forsvarsløs og døden uhyggelig overhængende, var så overrakende, og så uventet, at jeg var fyldt til bristepunktet.

Og at vi tilsyneladende ikke fik kontakt, var ufatteligt pinefuldt.

Jeg har dog lært, at selv om mennesker er bevidsløse, så kan de faktisk i mange tilfælde opleve hvad der sker omkring dem.

Min afdøde onkel har været falk-redder, og har haft oplevelser med folk som efter at være kommet til bevidsthed igen, har kunnet fortælle hvad der er sket imens de var
bevistløse.

Så jeg råbte til min far, som næsten er døv, at jeg elskede ham, og var ked af at jeg sluppet forbindelsen.
At han ikke skulle tænke på det mere, at jeg var her nu.
Det føltes meget underligt at råbe, at jeg elsker ham.
Det virker mere rigtigt når man siger det stille og roligt.
Men han skal vide det.

Vi blev en halv times tid, og så gav vi ham ro til at sove.

Jeg talte bag efter med en personale, som fortalte at han sådan set bare var meget gammel, og ikke egentlig fejlede noget.
Og hun sagde at det kunne gå begge veje.

Sandsynligheden for at han dør er så vidt jeg kan se, meget stor.



Vi kom tilbage igen i går, og der var han vågen noget af tiden.
Han kiggede på os, smilede et par gange, da han så min ekskone som var med, og min søn.

Mig så han på, og så meget forvirret ud.

Jeg råbte til ham at jeg elskede ham, og at han så bedre ud.
Og så fortalte jeg ham at hans anden søn, Søren fra Norge, var på vej for at hilse på ham.

Efter et kvarters tid, fald han i søvn igen.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt han var glad for at se mig.
Han smilede ikke til mig, som han gjorde med de andre.
Men det er hans...
Jeg har valgt at være der, hvad enten han er glad for det, eller ej.
Jeg elsker ham rigtig meget.


Min verden er blevet vendt helt på hovedet.

Nu ser jeg på det på en anden måde.

Det var godt at han fandt en familie som han er så glad for, og fik rigtig mange gode oplevelser sammen med.

At jeg så ikke har fået det, er bare ærgerligt, men godt at han fandt et sted at være lykkelig.

Jeg har tilgivet ham det, og kan egentlig godt forstå hans valg.
Godt for ham.


Jeg er meget ked af at jeg afbrød kontakten.
Det føltes rigtigt den gang, men er nu helt forkert.

Det er sindsygt ærgerligt at det var denne begivenhed som skulle vende det.
Det havde været så meget bedre for os begge, hvis det var sket imens han var frisk.

Men det er mit kors at bære, og jeg må leve med den følelse af mit svigt, som nu har fyldt mig.

Jeg oplever dog en form for ro, fordi jeg har afsluttet min følelse af svigt, og igen har et godt forhold til min far.
Jeg håber at han har det lige så godt med det, men det er hans valg.

Gud, hvor jeg dog elsker den mand...


---------------------------


Jeg har efter et stykke tids fravær, valgt at være her på siden.
Jeg er tilbage.

Jeg har af omveje hørt at du, Juce, har været ked af at jeg smuttede, og åbenbart føler skyld..

Min fejl.

Kære Juce.
Jeg har på intet tidspunkt ikke kunnet lide dig.
Tværtimod holder jeg utrolig meget af dig.

Jeg skrev et eller andet sted at det gjorde ondt fordi det er et menneske (dig) som jeg holder meget af.
Jeg skrev ikke "holdt meget af".. Det var i nutid, altså at jeg hele tiden har holdt meget af dig.
At der sker noget lort, ændrer ikke på mine følelser til et andet menneske.
Det kan højst gøre det umuligt at tale sammen.

Altså har jeg ikke noget at tilgive dig, for du har hele tiden været i mit hjerte.

Og jeg burde have været voksen nok til at forstå at du bare havde det skidt.

Jeg holder rigtig meget af dig.

Du får lige et cyber-kram :)

Og tænk ikke mere på det, please ?

Jeg elsker dig bare, Juce.


---------------------------

UPDATE...

Far blev tilset af en læge som har erklæret ham terminal.
Han har nu højst et døgn tilbage at leve i.

Han får morfin, samt noget som fjerner hans angst, hvis han skulle have noget sådant.

Han sover meget tungt, og vi sidder og småsludrer, imens vi holder ham i hånden.

Han virker fredfyldt.

Har været hjemme og sove nogle timer, og skal af sted igen.

Vil være der når han dør.
Og han skal være omgivet af mennesker som elsker ham.


------------------------------------------------


Kærlig hilsen, Bip.