Læs dagbog

Jeg isolerer mig.
Jeg gider ikke værestedet..
Det er alt for forudsigeligt hvad der vil blive talt om, og det er sjældent andet end uinteressant small-talk.
Personalet drøner rundt og laver alt muligt, og selv om vi har en køkkendame, er de alle tit sammen i køkkenet.
Deres tid sammen med os er ret begrænset, og det synes jeg er ærgerligt.
Jeg ville aldrig selv fordele arbejdet på den måde.

Bevares, vi kan da spille kort med dem en gang imellem, men samtalerne med indhold, de mangler.

Men jeg tror også at savnet af Anette spiller ind.
Vi hyggede os sammen, og der var altid en følelse af at vi stimulerede hinanden.
Samtaler med reelt indhold.
Og ingen grænser for hvad vi kunne tale om.
Det var bare fantastisk.

Måske er jeg blevet forvænt?

Det spiller nok også ind at andre kvinder ikke længere har min interesse som mulige partnere?
Sidst jeg var med nogen på værtshus, var der to som bagte på mig. Jeg var så revnende ligeglad..
Måske derfor de bagte?
Jeg gad ikke sidde og kigge på dem, eller byde dem på en øl.
Den ene blev sur over at blive afvist.

Før Anette havde jeg været nysgerrig, og ville have set hvad det blev til.
Men nu har jeg tabt interessen...

Jeg kommer kun sjældent uden for en dør.
Er nærmest blevet eneboer, begravet i en lejlighed jeg ikke længere gider at gøre rent.

Og så kom jeg lige til, imens jeg sidder og skriver dette, at tænke på om jeg måske har en depression?
Symptomer kunne ovenstående egentlig godt tyde på...
Det må jeg tænke over.. Føle efter...


-------------------------------------------------------------------------


Jeg har fået en god kontakt til min bror, som bor i Norge.
Vi taler tit sammen i telefonen, og det er rart...
Jeg har igen familie, ud over min søn.

Og min søn er startet på uddannelse.
Ret dejligt...

Han og hans kæreste kommer somme tider på besøg, og det er super hyggeligt.

Sidst de var her, lavede jeg min første lagkage nogen sinde.
Råcreme, banan, jordbær, chokolade, og selvfølgelig flødeskum pisket op med lidt syltetøj.
Og tænk, den smagte virkelig godt.
De fik det, som vi ikke spiste, med hjem.
Jeg var sgu helt stolt af mig selv..


----------------------------


Fars urne er blevet sat i jorden.
Nu mangler der bare en flot sten.

Jeg var lidt bekymret for om vi havde penge nok til begravelsen mm.
Jeg sagde til min bror at jeg ikke vidste om han havde nogen midler i den størrelsesorden?
Min bror fortalte at sidst han havde været med far i banken, stod der en halv million.
Og der er sikkert mere, for han har i hvert fald haft aktier i Den Danske Bank :o

På et tidspunkt blev han også inviteret til medlemskab af en loge, af de mere "hemmelige"..
Det var dog ikke noget for ham.
Men én eller anden grund er der jo nok til at han bliver inviteret?

Nå, men jeg har fået en fin gammel lampe fra fars lejlighed på plejehjemmet..
En gammel petroliums-lampe, med en flot grøn glasskærm, bygget om til el-pære..
Den er jeg super glad for.
Og det er den vigtigste ting for mig.

Jeg har også tre malerier som min bror skal have.
Og også fars kikkerter (han var ivrig amatør-ornitolog) som min bror også gerne vil have.
Så det står bare og venter på at han kommer til Danmark.

Min søn fik en udstoppet falk, som min far havde fundet død, ved nogle redekasser han satte op på nogle ret høje tårne...

Det er vidunderligt at min griske og tyvagtige søster ikke er blevet blandet ind i at far døde.
Hun var jo min mors datter, og ikke min fars.

Havde hun ikke stjålet alt fra min mors bo, havde vi naturligvis delt med hende.
Men som det er, så skylder hun mig på den forkerte side af 50.000... Tyvstjålet.
Jeg anmeldte det aldrig til politiet eller skifteretten, da jeg ikke mener at min mor ville have været glad for det.
Så søsteren kan afgjort rende mig i r.... !

Min bror og jeg bliver aldrig uvenner over noget.
Vi deler vist den samme form for moral på godt og ondt...
Og sådan ville far også have ønsket at det skulle være.

Og så fandt jeg forresten lige ud af hvorfor min søster brød med min far..
Hun ville låne penge af ham (mange), men det ville min far ikke.
Han har tidligere betalt hendes gæld i et stort hus, da hun blev skilt fra sin mand, og det var rigtig mange penge.
Min far var absolut ikke nærig, tværtimod, men der var altså trods alt en grænse..

Jeg er lykkelig for at jeg har en vidunderlig bror.
Det er rat at have et menneske som man kan stole fuldstændigt på, og sådan har det i øvrigt altid været.


----------------------------------------------


Lige nu har jeg sat en koncert-optagelse på med George Michael..
Faktisk fra den koncert jeg var inde at se.
Hvad skulle jeg dog gøre uden musik?

Jeg har anskaffet mig en fin gammel grammofon af bedste type..
Nu skal jeg have den sat rigtigt op, så den kan yde sit bedste...
Det tager tid, men det er besværet værd.


-----------------------------------------------


Kærlig hilsen, Bip.