Læs dagbog

Rå mordere med livstidsdomme som mentorer

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 28. marts 2018 14:47

I går aftes så jeg en dokumentar fra Folsom-fængslet i USA...
Det er et højsikkerhedsfængsel, hvor der primært sidder mordere, voldsmænd og bandemedlemmer...
De fleste har livstidsdomme..

De har terapi en gang om ugen.
Og hver halve år kan man komme ind og deltage i terapi sammen med de indsatte.
Man vælger en indsat, som så bliver vejleder for dig.
De kender systemet.
Det varer så 4 dage.
Dog tager gæsterne hjem hver dag efter afsluttet terapi.

Det var en meget stærk oplevelse at se den proces...

Der blev absolut ikke lagt låg på noget.
Havde nogen en følelse, savn, svigt, sorg eller andet, så blev de nærmest pisket til at blive i den følelse...
Det er store stærke mænd det her, og de reagerede med sjæl og krop.

Forestil dig en ekstrent rå rocker som græder foran 15 af samme slags..
Græder som et barn...
Dét er grænseoverskridende i dén grad.

Det så faktisk ud til at man kunne få dem til at overveje deres liv på en helt anden måde end tidligere...
Finde det ægte inden i dem som de et helt liv har undertrykt med vold og attitude...

De gik direkte efter målet, og der var ingen misforståede hensyn hér...

Man havde foreløbig prøveløsladt 40 fanger som havde deltaget i grupperne nogle år.
Ingen af dem var vendt tilbage!
Fantastisk.

Det er tankevækkende at man kan nå så meget ved ikke at lade deltagerne slippe ud af en følelse..
De grupper jeg har været i har taget utrolig meget hensyn til om man ville, eller ikke ville pt.
Det gjorde man ikke her.
Havde man først taget hul på et problem, så blev der gravet i det til tårerne sprang, og reagerede de fysisk, kom hele gruppen og holdt dem, imens de opfordrede til at give los..

Og på trods af at de besøgende kun havde fire dage, gav det også resultater for dem.
Imponerende.

Jeg blev meget følelsesmæssigt berørt af at se denne dokumentar.
Det var utrolig stærke sager.


Jeg vil opfordre alle til at se den.
Men husk, den er ret barsk følelsesmæssigt
Den hedder:
Dokumania: Mordere i gruppeterapi


Kærlig hilsen, Bip.

Kommentarer fra andre brugere

Har sendt dig en lille hilsen i din forrige dagbog.

Spændende dokumentar

Skrevet af ungpige, 29. marts 2018 12:53

Hej kære Bip

Tak : )

Jeg så dokumentaren på min ipad i går, da jeg var ovenpå.

Hold op det var stærkt at se.

Jeg tænkte bagefter, ja, der sidder en lille dreng inden enhver hård banan og ofte en svigtet dreng, der er blevet vendt ryggen, da han var lille.

Svigtet af nogen han blindt stolede på og gav al sin kærlighed til, som kun et barn kan.

Hvor er det dog sørgeligt så mange børn, der pga. af voksnes manglende forståelse, interesse og indsigt har mén, der i værste fald sætter børnene bag tremmer!

Stærkt og horisontudvidende program!

Tak for det, Bip

Kram
jegvinder

Skrevet af Anonym, 29. marts 2018 16:00

Hej Bip og rigtig god påske . Tak for tip ang doku , den vil jeg se !

Jeg har talt med nogle rockere /hårde drenge som alle havde en svigtet barndom bag sig . Man udvikler sig ikke sådan uden grund .

Fantastisk , at det kan hjælpe med terapi .

Mvh Mosi

Skrevet af Mosi123, 29. marts 2018 16:50

hej bip

tak for dine kommentar, de betyder meget for mig, ja vi jo begge pædagoger, os selvom vi har en pension....

håber når du er klar at du kan finde et lille job...

god påske

kh line

Skrevet af november2, 30. marts 2018 10:40