Læs dagbog

I går aftes så jeg en dokumentar fra Folsom-fængslet i USA...
Det er et højsikkerhedsfængsel, hvor der primært sidder mordere, voldsmænd og bandemedlemmer...
De fleste har livstidsdomme..

De har terapi en gang om ugen.
Og hver halve år kan man komme ind og deltage i terapi sammen med de indsatte.
Man vælger en indsat, som så bliver vejleder for dig.
De kender systemet.
Det varer så 4 dage.
Dog tager gæsterne hjem hver dag efter afsluttet terapi.

Det var en meget stærk oplevelse at se den proces...

Der blev absolut ikke lagt låg på noget.
Havde nogen en følelse, savn, svigt, sorg eller andet, så blev de nærmest pisket til at blive i den følelse...
Det er store stærke mænd det her, og de reagerede med sjæl og krop.

Forestil dig en ekstrent rå rocker som græder foran 15 af samme slags..
Græder som et barn...
Dét er grænseoverskridende i dén grad.

Det så faktisk ud til at man kunne få dem til at overveje deres liv på en helt anden måde end tidligere...
Finde det ægte inden i dem som de et helt liv har undertrykt med vold og attitude...

De gik direkte efter målet, og der var ingen misforståede hensyn hér...

Man havde foreløbig prøveløsladt 40 fanger som havde deltaget i grupperne nogle år.
Ingen af dem var vendt tilbage!
Fantastisk.

Det er tankevækkende at man kan nå så meget ved ikke at lade deltagerne slippe ud af en følelse..
De grupper jeg har været i har taget utrolig meget hensyn til om man ville, eller ikke ville pt.
Det gjorde man ikke her.
Havde man først taget hul på et problem, så blev der gravet i det til tårerne sprang, og reagerede de fysisk, kom hele gruppen og holdt dem, imens de opfordrede til at give los..

Og på trods af at de besøgende kun havde fire dage, gav det også resultater for dem.
Imponerende.

Jeg blev meget følelsesmæssigt berørt af at se denne dokumentar.
Det var utrolig stærke sager.


Jeg vil opfordre alle til at se den.
Men husk, den er ret barsk følelsesmæssigt
Den hedder:
Dokumania: Mordere i gruppeterapi


Kærlig hilsen, Bip.