Læs dagbog
Tråden
En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 13. november 2017 20:06
Det går rigtig godt.
I hvert fald for medicinalindustrien som tjener uhyrlige summer på mit liv.
En håndfuld piller om dagen, plus det løse...
Men jeg forstår ikke helt hvorfor jeg får dem?
Det hjælper som vinden blæser...
Massive selvmordstanker, ligegyldighed, uformåen og meningsløshed.
Jeg føler mig alene.
Også her på Depnet.
Siden er for de få, måske fem brugere..
Resten af os er indhyllet i ligegyldighed.
Skal man læses, så skal man skrive en "pang"-overskrift, og fange opmærksomheden hos folk.
Hvad gør det os til?
Hvad gør det mig til?
Jeg aner faktisk ikke hvad det er jeg hænger i, og hvorfor jeg gør det?
Min støtte-kontakt er ved at opgive mig, fordi jeg så sjældent er i stand til at lave noget.
Hun får mig til at føle mig doven, men sandheden er at jeg ofte ikke orker bare det mest basale...
Et bad, en barbering, at få handlet ind.
Værestedet måtte jeg springe over igen i dag.
Ligegyldig "hygge" om ingen ting.
Intet som kommer om bag ved os som mennesker...
Og dermed også uinteressant.
Sidst jeg var på værestedet var der planlagt aktivitet.
Vi blev delt op i hold og skulle løse opgaver...
Som at flette et julehjerte og slige ting...
Det fik mig med det samme til at tænke på mit arbejde i en børnehave..
Det var sådan noget vi lavede med ungerne.
Jeg er ikke noget barn, og gider ikke beskæftige mig med intetsigende ting, så jeg sprang over..
For overfladisk...
For nedladende...
Jeg er meget heldig jeg kender en person som hjælper mig med indkøb og skraldespanden.
Uden, var jeg vist ilde stedt...
Det eneste meningsfulde jeg har lavet længe, var da jeg gik på værtshus med nogle bekendte.
Jeg blev halvpløret, dog ikke mere end at jeg sagtens kunne cykle hjem.
Rusen var det positive...
Jeg har ondt i ryggen/måske nyrerne...
Har haft det længe.
Tænker på cancer, men orker ikke at gå til læge...
Tankerne kredser hele tiden om at skade mig selv, måske cutte pulsåren...
Men så kommer tankerne om min søn.
Den dag jeg glemmer ham, så gør jeg det sikkert.
Bliver smidt ud af distriktpsykiatrien.
De kan ikke gøre mere for mig siger de.
Distriktpsykiatrien...
Støttekontaktpersonen...
Depnet...
Jeg er alene.
Ved ikke hvad tråden jeg hænger i består af...
Anette, jeg elsker dig.
Jeg savner dig.
Kommentarer fra andre brugere