Læs dagbog

En gang mundlort

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 29. juni 2017 05:23

Erkendelse er ikke et svaghedstegn.
Det er derimod sygdomsfornægtelse.

Jeg blev i går konfronteret med min nylige pension af en bekendt som også har pension.

Han mente at jeg skulle være glad for min pension fordi det ville give mig ro.

Jeg fortalte ham at jeg ikke så sådan på det for nuværende.
For jeg elsker mit fag, og har lige fået bekræftet at jeg ikke kommer til at arbejde med det igen.
Og det gør ondt.

Jeg savner ikke alle psykopaterne, men de udviklingshæmmede, dem med alenlange diagnoser, autisterne, mongolerne og alle de andre skønne mennesker.
De er pragtfulde at være sammen med.
Dér føler jeg mig hjemme.

Jeg får pension fordi jeg har et stærkt svingende helbred med både depressioner og lettere mani.. Hypomani ?

Og det ville nu engang være ret fedt ikke at have brug for en pension.
Pension er en fratagelse af evnen til at forsørge sig selv.
Det kan aldrig, i min optik, være fedt.

På sigt får jeg det muligvis anderledes, men lige nu er det som beskrevet.


Dét kunne han ikke forstå.
Han syntes det var dejligt at have sin pension.
For ham er det altså ikke en reminder om at han er syg...
Og det ser jeg som en fornægtelse, på det ene eller det andet plan.

Han blev ved med at sige at jeg skulle have et andet forhold til min pension...

Det er jo lidt en gang mundlort, når jeg fortæller ham at sådan har jeg det ikke pt.

Det er lidt som om han ikke respekterer mine tanker om min situation.

Behøver jeg at sige at der blev talt med store bogstaver fra min side?

Den slags (hans ihærdighed om MIT forhold til min pension) vil jeg gerne være fri for.
Når jeg har redegjort for min holdning, så må manden tage det til efterretning, i stedet for at fortsætte i ubegavede gentagelser af sig selv.

Jeg har ikke noget imod en god snak med argumentation.
Men at sige det samme gang på gang, det irriterer mig godt nok.

Jeg skruede simpelt hen bissen på efter en rum tid, og fik stoppet en endeløst fladpandet diskussion.

Dén slags klovne har jeg med at rende ind i, i tide og utide...



Kommentarer fra andre brugere

Hej Bipolarix.
Kan man ikke arbejde med udviklingshæmmede i skånejob eller som frivillig ? Det kunne måske være en mulighed.
Pensionen har givet mig ro, selvom jeg genkender mange af de følelser, du har. På den måde er jeg enig med din ven.
Jeg forstår godt, du gerne vil forsørge dig selv, men hvor mange gør egentlig det i vores del af verden ? Det meste af vores velfærd er baseret på udbytning af underbetalte arbejdere i u-lande.

vh Følsom

Skrevet af FølsomMand, 29. juni 2017 07:52

Hej Følsom M.

Jeg er enig med ham (og dig).

Jeg synes bare han må¨acceptere at jeg er et andet sted end ham.

Og årsagen til tråden her, er i øvrigt en helt anden...
Man kan sige at jeg taler med overskrifter en gang i mellem..

Dit syn på verden deler jeg i høj grad.
Det er fuldstændig forrykt hvordan vi behandler hinanden, både i Danmark, og i resten af verden.
Det hele går ud på at udbytte systemet.
Alt hvad vi ejer i fællesskab, sælges til private, som så kan tjene styrtende med penge, og det i takt med at vi andre bliver fattigere...
En meget stor del af den skat vi betaler, går til direkte, eller indirekte privat virsomhedsstøtte...
Når man begynder at grave i det, opdager man hvordan vores demokrati er skruet sammen...
Vi har ikke en chance for at se hvad vi egentlig stemmer på..
Spindoktorer i læssevis får os til at sætte krydset hvor vi ellers ikke kunne drømme om at gøre det..

Jeg håber, uden at forvente det, at verden bliver et bedre, og mere humant samfund.

Nå, puha, det greb mig lige...


Men Følsom, tak for dit indlæg her, det er jeg rigtig glad for.

Kærlig hilsen, Bip.

Skrevet af Bipolarix, 29. juni 2017 17:02

Hej Bipolarix

Jeg forstår jer begge to. Jeg synes netop, han accepterer sin sygdom, når han siger, at han finder ro med sin pension. Men jeg forstår også dig, og at du ser det som et nederlag. Jeg havde det selv på begge måder, da jeg fik pension. Jeg var glad for at få fred, men jeg var også enormt ked af ikke at kunne arbejde, efter at jeg netop havde afsluttet en 6 år lang uddannelse. Jeg følte mig som en fiasko.

Jeg håber, du vil finde kræfter til noget andet på et tidspunkt. Frivilligt arbejde som Følsommand skriver eller andet, hvor du kan bruge dine evner. Det er jo ikke umuligt med tiden.

Tak for din hilsen. Jeg glemte at gå forbi apoteket i dag, havde ellers planlagt det, men jeg vil gøre det i nær fremtid.
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 29. juni 2017 17:14

Tillykke med pension og nej det er ikke løkken at indse man er nederst i fødekæden;) Så fra mundlort til accept af en anden tilværelse Bip;) det tog mig ca. 2-4 år før jeg slap den følelse af jeg var en pestilens for dannebro, men nu tager jeg sgu en dag af gangen, og er ikke flov mere over at sige ja jeg får hjælp, men jeg vil stadigvæk gerne jobbe, så måske med tiden? hmmm. Er virklig ked af det på jeres vegne, at din prinsesse har fået dommen over alle domme, at hun - skal afsted --- jeg er selv ret berørt over det, ingen burde gå det igennem som i 2 gør;( Hvis jeg kunne stoppe tiden ville jeg gøre det, så ville i være inde i en stor smuk kuppel med en udskåret himmelseng til evig tid, uadskillelige elskede - livet er nu og ikke i morgen, så jeg vil tænde et lys for jer og huske mig selv på at jeg har livet! at jeg gerne ville gi hende mit, er en anden historie, hold om hende og gi aldrig slip.

Sådan har jeg det med alle dem jeg har mistet de sidste 10 år. De er aldrig glemt, de er med mig konstant og hele tide, men nogle dage er bedre end andre. I dag holder jeg om diiig, og gir dig roen og trykheden og visker at du er helt igennem et fantastisk menneske, du er vigtig:)

Tag kun det du kan bruge - okay? knusssssssssss

Juze.

Skrevet af juce, 29. juni 2017 21:22

Hej JHN, og tak for en hilsen der virkelig er værd at tænke over.

Ikke at jeg ikke tænker over hvad alle andre skriver til mig, for det betyder også rigtig meget.

Du behøver nu ikke tvivle på at jeg ved mere om diabetes end de fleste praktiserende læger.
Jeg har kommet på Steno (specialiseret hospital der udelukkende beskæftiger sig meds diabetes) i 48 år.

Når jeg har været indlagt på andre hospitaler af andre årsager, så¨lader de mig styre min diabetes selv.
Noget af mit udstyr kan de ikke betjene, så det får jeg llov til også på den lukkede psyk. afdeling.
De kan simpelt hen ikke, og det efter deres eget udsavn.

Jeg har mødt enkelte praktiserende læger som har godt styr på det.
Jeg har mødt mange flere som kun havde en lidt mere overfladisk forståelse af sygdommen, dens behandling, og især de mere kringlede ting.

Af samme årsag har man, og har haft læger på Steno diabetescanter, for at de kan lære mere om sygdommen.

selv har jeg været på kurser som tilsammen har givet en bred forståelse af diabetes.

Jeg har haft borgere i mit arbejde hvor jeg til hverdan styrede deres diabetes.


Patienter vil gerne behandles på Steno Diabetescenter, og det fordi de har en særlig viden om det de laver.
Dette er da, og har altid været fordi behandlingen der er specialiseret.

Efterhånden har hospitaler fået et godt tag på det.
Alligevel kender jeg folk folk, som har fået en mangelfuld forståelse af deres lidelse.
Én kammerat vidste intet om ketonstoffer i blodet, hvilket kan undre, da det kan være virkeligt dødsensfarligt, og noget man skal undersøge ved almindelig influensa eller lign.
Ellers kan man meget let gå i koma, og risikere ikke at vågne igen.

Efterhånden får de fleste læger en dybere forståelse for behandlingen, hvilket er fint.
Men praktisk taget ingen af dem kan styre og programmere min pumpe, som faktisk bygger på logisk viden om netop diabetes.

Så jeg tillader mig at beholde mit eget indtryk af at jeg har mere styr på det end mange læger.

Og læger kan jo ikke vide alt, det er jo derfor vi har specialister.

Nå, men mange tak for dit indlæg her, det er jeg meget glad for.
Kærlig Hilsen Bip.

Skrevet af Bipolarix, 29. juni 2017 23:58