Læs dagbog

Én af de få... Har fået pension

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 26. juni 2017 20:13

Det er snart længe siden jeg har været her sidst.
Jeg har ikke haft det så super godt, og været lidt trukket ind i mig selv.

Fredag kom bostøtten.
Hun ringede og ringede på min dørtelefon, som larmer ret meget...
Jeg orkede ikke at tale med hende, så jeg slog dørtelefonen fra, og gik i seng igen.

Jeg fortalte det til hende i dag.
Hun ville hellere have at jeg bare aflyste.
Jeg tror ikke hun helt forstår hvor svært det kan være når jeg har det af h.... til ?
Men skidt...

-------------------------------

Hun (bostøtten) kom sent i dag fordi vi skulle til møde på kommunen.
Jeg skulle for Rehabiliterings-udvalget.

Det var forventet at mit resourceforløb ville blive forlænget i yderligere to år.
Men de mange aktører som havde skrevet deres vurdering af mig, var ret skarpe på at jeg har en meget lav stress-tærskel, at min psyke er stærkt svingende, og min arbejdsevne forsvindende lille.

Fuck, det er ikke rart at se sig selv beskrevet sådan.
Men jeg er enig i deres vurdering.

Formanden for udvalget sagde til mig at han så det formålsløst at lade mig fortsætte i ressourceforløb.
Han fremhævede min indsats, mine forsøg på at komme på arbejdsmarkedet, ogh vores gode samarbejde, kommunen og jeg.

Og så sagde han at jeg var på pension 1. Juli...

Jeg har leget med tanken om pension, men vil egentlig hellere arbejde, og helst i mit fag...

Det var lidt underligt at få det at vide.
Jeg havde ikke lige set den komme nu...
Jeg regnede med en forlængelse af mit resourceforløb...

Men den synker jo nok ind i løbet af de næste par dage...
Pensionist, dumped in the dish...

-------------------------------------

Kæresten eller hvad vi nu er, har nu fået svar på sin sidste skanning, som blev lavet for otte dage siden...

Hun fik beskeden at de ikke mere kunne gøre noget for hende.
Ikke nogen livsforlængende behandling.

Hun var meget rystet og græd.
Selv om det var forventet at det ville ske ikke alt for langt ud i fremtiden, kom det alligevel som et stort chok..
Også for mig...

Hun er kvik og intelligent, nærværende, sød og dejlig...
Hvordan kan hun så dø?

I mit hovede, og sådan tror jeg de fleste tænker, så er man svækket, omtåget og ødelagt fysisk som psykisk når man skal dø.
Men sådan er det ikke her...

Jeg har opgivet at prøve at forberede mig på hendes død.
Den vil alligevel komme som et chok, en overraskelse...

Alle hårene på min krop rejste sig da hun fortalte mig det.

Men den eneste rigtige måde er at nyde det vi har sammen, og tage hvad der kommer..
Og det tror jeg vi er gode til.

Jeg beder til Gud om at hun kommer i paradis, når det en gang bliver oprettet her på Jorden.
Det er ikke en trøst, men noget jeg er fuldstændig sikker på vil ske.
Hvorfor kan jeg fortælle en anden gang, hvis jeg føler for det.

--------------------------------

Pas på jer selv, så prøver jeg det samme... Som pensionist!!!

Kommentarer fra andre brugere

Ja, pas også på dig ❤️

Kram jegvinder

Skrevet af Anonym, 26. juni 2017 20:21

Kære Bipolarix

Sikke en stor nyhed - at du har fået bevilget førtidspension!!
Selv har jeg været førtidspensionist siden 2004, da var jeg 34 år.

I dag er jeg 47 år, og jeg er lige begyndt at søge skånejob, og håber at jeg ad den vej kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Mange hilsner
Augustha

Skrevet af Augustha2, 27. juni 2017 19:02

Hej JegVinder.

Tak, det varmedelige som jeg sad og "frøs" lidt...

Knus, Bip.

Skrevet af Bipolarix, 28. juni 2017 05:31

Kære Augustha.

Ja, det var lidt af en nyhed...
Jeg har ikke slugt den helt endnu...

Mod forventning føler jeg mig faktisk kasseret.
Ikke at jeg har problemer som sådan med førtidspension, men det er altså ikke så spændende at blive erklæret ude af stand til at forsørge sig selv.

Som du, vi jeg gerne på arbejdsmarkedet igen, og gerne inden for mit fag.
Men som det er nu, er jeg ikke i stand til at passe et arbejde.
Jeg har for mange op-og nedture til at det kan holde i længden.

Men måske får jeg gang i noget med tiden.
Men jeg er blevet erklæret varig (sinds) syg.

Jeg håber at det lykkes dig.
Og måske kan jeg godt føle mig lidt inspireret af dig?

Tak for dit indlæg, kærlig hilsen Bip.

Skrevet af Bipolarix, 28. juni 2017 05:38

Hej Bip,

Det var rart at høre fra dig , jeg har tænkt på hvordan det gik med dig og kæresten .

Det er selvfølgelig ikke rart at få sådan en etikette på sig, det kan jeg sagtens følge dig i , men hvem siger, at du ikke får det bedre på et tidspunkt, så du kan komme indenfor dit fag igen , men lige nu må det give dig lidt ro på, at du ikke skal spekulere så meget på økonomien . Jeg tror på, at det er en fornuftig beslutning . Jeg forstår heller ikke, at det skal være varigt for tilstanden kan jo sagtens bedres , det sker jo for mange , så selvfølgelig er der håb for det .

Jeg er ked af det med kæresten . Det er svært at forholde sig til . Min far døde 3 dage efter sin kræftdiagnose og det var helt ubegribeligt , som du skriver , at den person man elsker og holder af og som er nærværende og intelligent er døden nær , det er ikke til at forstå . Jeg håber i har nogle gode stunder sammen .

Pas på dig selv , kh mosi

Skrevet af Mosi123, 28. juni 2017 07:55

Hej Mosi :)

Tak for dine trøstende ord.

Det er sådan at de medicinske muligheder er udtømt for mig.
Jeg kan desværre ikke tåle den medicin som er effektiv i forhold til min sygdom...
Noget lort, men jeg har efterhånden vænnet mig til tanken om at min tilstand vil være kronisk.
Heldigvis har jeg også gode perioder...
I følge alle eksperter er min diagnose blivende, uden udsigt til bedring.

Selvfølgelig sker der mirakler en gang i mellem.
Jeg håber, men det er ikke realistisk.

Med hensyn til kæresten, eller hvad vi nu er, så har vi gode stunder, og de betyder virkelig meget.
Og det er vigtigt for mig at gøre hvad jeg kan.

Jeg tror at det kan hjælpe at lytte til hende, hun har en del hun skal af med.
Og jeg gør det gerne.
Og vi taler om så godt som alt.

Der er andre bekendte/venner som er begyndt at kontakte og besøge hende.
Men lidt underligt at de først gør det når hun har fået den dårlige besked.

Men sådan er det jo bare.

Tak for dit indlæg.
Jeg sætter stor pris på det.

Kærlig hilsen, Bip.

Skrevet af Bipolarix, 28. juni 2017 20:17

Hej Bipolarix

Det lyder ikke godt med din veninde, det er som at få en dødsdom oveni dødsdommen, og at nu kun er kort tid tilbage. Det er jo forfærdeligt, for man hænger i livet med neglespidserne.

Stort tillykke med pensionen <3

Knus Ingeborg

Skrevet af Anonym, 29. juni 2017 11:24

Udskriv

Tip en ven