Læs dagbog

For lang tid siden, havde jeg faktisk en vægt, hvilket gik super fantastisk. I omtrent 5-10 min.

Hver dag aflæste jeg min vægt og skrev det på et kort. Den aflæste vægt varierede, hvilket jeg fandt besynderligt og kunne i bund og grund ikke få det til at stemme med mit madindtag. Jeg blev så irriteret, at jeg en dag skubbede kortet ind bagerst i skabet under mit tøj og så det aldrig igen. Det er der sikkert endnu.

Jeg gik ned til isenkræmmeren med en desillusioneret mine og forklarede at vægten ikke var retvisende og det hele var særdeles bekymrende. Den flinke butiksekspedient så opmærksomt på mig, men gav mig faktisk ret og sagde noget i retning af, at vægten ikke var i stand til at aflæse med militær præcision. Det undrede mig.

Hele pointen med en vægt er vel, at den er retvisende og man kan stole på aflæsningerne, tænkte jeg. I retrospektiv ved jeg ikke, om problemet vitterlig var så stort eller om det hele blot var farvet af min egen personlige bias og store lyst til at kyle den ud af vinduet.

Jeg fik moneterne retur og slap af med monstrummet. Det var rigtig godt.