Læs dagbog

Søndag eftermiddag skulle jeg afsætte en halv snes fejlkøb. Min aftale var oprindeligt fra Nordsjælland og slog pt. sine folder inde ved søerne, i et mere celebert afsnit af residensstaden.

Hun studerede fransk, nægtede at indtage andet end økologisk og var i stand til at spotte en fake Bandoulière på 3 meters afstand. Feinschmecker-manererne var legio og stod på Chanel-gummistøvler, underspillede luksus-lækkerier og hjemmerørte blomsterdufte. En diskret perle om halsen i lys pastel, afdæmpet makeup og omhyggeligt lakerede negle. Slet, slet ikke noget med beruset tosse-adfærd, hash-horror og stenaldermentalitet.

På trods af Chanel-orgierne og bourgeoisi-etiketten havde hun en lidt goofy, spøjs personlighed, som jeg straks fandt aimabel. Vi havde glimrende kemi og stod og vekslede ord i min entredør.

Hun forklarede mig om et eller andet Rolex, som jeg ikke vidste fandtes og aldrig havde hørt om. Et specifikt urværk som var helt specielt. Aldeles deliciøst og svært overlegent. Second to none. Og hvad hun ønskede sig. Well, good luck with that! Jeg *ønsker* mig også en Yves Saint Laurent, Kate, men prioriterer for nuværende indkøb af en selvrensende hvidløgspresser.

Midt i Rolex-udredningen blev vi rapsodisk afbrudt af min naboerske der i vanlig *god* stil kom buldrende ud i sprittåger, hashpiber og Irma-sutsko. ”Briller” der øjensynligt var hjemmekonstruerede med et værk fra Picassos kubistiske periode som inspiration og brugt som ostehøvl i en snæver vending. Og i skrig grøn 80’er T-shirt samt avantgardistisk, hidsigt vildmandshår ville "hilse på". Hun endte midt i trappeopgangen og - jeg ved ikke om hun selv var klar over det - uden bukser.

Stang beruset, svært eksalteret og på behørig epikuræer vis fik hun således indtaget afsatsen og gjort honnør. Fra 2018, Rolex Yacht Master, A.L. og Jean Le Rond d'Alembert. Hybridbiler og pasteller. Til Australopithecus afarensis, stenredskaber og rituel stammedans. Elefantøl og firben. Flintesten og Netto-ekvipage.

Min aftale lignede en, der var vidne til en totalnedsmeltning af alle fire atomreaktorer på Ringhals eller en ”Chanel Timeless Double Flap Bag” uden dustbag og pointerede skarpt, at hvor hun residerede, da havde husets beboere for vane at begive sig rundt på de mere klassiske ”2 ben”. Samt - en ikke helt uvæsentligt detalje - være påklædte. Typisk i beklædningsgenstande der ikke var fundet på gaden eller erhvervet fra den lokale Netto.

Jeg gjorde store øjne - havde aldrig i mit liv hørt noget så bizart. Da hun tilføjede bluse, jakke og sko, var jeg næsten ved at falde bagover i ren benovelse.

Hun domicilerede øjensynligt hvor den menneskelige eksistens peakede og alle havde bukser på. Ad Kalendas Græcas havde hun stiftet bekendtskab med denne form for eksotiske og ikke mindst originale adfærd, udspillet i et autentisk habitat med oprindelige artefakter. Desuden havde min nabos ophidsede fremfærd givet hende indtryk af, at der var tale om en mandsperson og ikke en kvinde.

Min gæst smilede bredt, som havde hun fået vished om, at sæsonens kollektion af Louis Vuitton Bandoulière ville udkomme i forhistorisk uldgris med garniture af økologisk kamel, og nikkede ivrigt alt imens hun rettede på den lyse ferskvandsperle.

Dystopisk fiktion, socialrealistisk kontakt af tredje grad eller outreret totalteater? Søndag eftermiddag.