Læs dagbog

Slik (+ svar til JHN)

En side i dagbogen "Alea Jacta Est."
Skrevet af Chloe 14. august 2023 20:33

Jeg fik set første afsnit af serien Styret af mad, hvilket var rigtig spændende. Det er vildt, at der findes en hel underskov af udefinerede, udiagnosticerede spiseforstyrrelser, som nærmest blot ignoreres.

Kasper kørte land og rige rundt for at få fingrene i en pose bland-selv slik. Det forstår man jo godt.

Der er bare noget ved slik, som er unikt meningsfuldt og som opfylder et behov, der ikke kan tilfredsstilles på andre måder. Det er indbydende som intet andet, smager usandsynligt lækkert og kan simpelthen ikke erstattes.

Man kan forsøge selv at lave ”sundt” slik (year right!), men det er aldrig den helt store, betingelsesløse succes. Heksehyl, en pose blandet Twist eller chokokugler lader sig ikke lige udskifte.

En hjemmelavet gulerodskage smager sublimt, men kan ikke fjerne lysten til slik. Den er der stadigvæk. Man kan konsumere hele kagen og alt i køkkenskabene, men det gør ingen forskel.

Slik er slik og fuldkommen unikt.

------

Hej jhn

Wauw, det var hele 50 kg., du tabte – virkelig fantastisk flot. Det må have været svært. Hvor lang tid tog det? Jeg skal tabe mig – dog knap så meget – så det er meget inspirerende. Det er vanskeligt ikke at være utålmodig.

Jeg kan godt se, at det er frustrerende at være så afhængig af det usunde. Når det er en spiseforstyrrelse, så står det ikke rigtig til forhandling. Alligevel må du være langt sundere nu, end tidligere, så det skal man ej forglemme – det må jo have været en gigantisk indsats.

Kh
Chloe