Læs dagbog

Jeg skulle tilberede en melonsalat og havde brug for nogle salte nødder, som var lokaliseret i en pose, der rummede et bjerg af ”gammelt” slik.

Det lød umiddelbart som en fuldkommen horribel idé, at begynde at rode rundt i lækkert, indbydende slik og jeg tænkte vitterlig meget over, hvad jeg skulle gøre.

Jeg fik ekspedit fat i posen og fandt de saltede mandler. Minsandten om der ikke var en pose usandsynlig lækker Twist og andet delikat, velsmagende slik og chokolade. Lige til at smide i gabet. Ikke skodslik, som jeg ellers også har i gemmerne forskellige steder – rigtig lækker slik.

Jeg kunne dufte chokoladen og det klikkede. Jeg var et mulehår fra at støvsuge posen - mega tricket. I al hast fik jeg kylet posen tilbage i skabet og lukket og slukket.

Af uransagelige grunde gider jeg åbenbart ikke smide slikket ud.

-------------------------

Hej JHN

Tak for svar – rigtig interessant at høre om. Det er vildt, at du holdt de pauser og alligevel ikke gav op. Jeg forstår godt, at det var hårdt. Der er jo tale om et misbrug på linje med alkohol eller piller, selvom det ikke er anerkendt sådan.

Det er virkelig ekstremt flot, hvad du har gjort – det kan du godt være stolt af. 50 kg. er jo en hel person. Jeg kan godt huske, at du havde tabt dig – bare ikke, at det var sådan en helt vild, overmenneskelig præstation.

Jeg synes heller ikke, at du skal bebrejde dig selv, at du ikke er sund 1:1. Når det er en spiseforstyrrelse, er det ikke blot noget man kan vælge fra eller til.

Ha, ja, det kan godt synes ret infantilt at være besat af slik – helt sikkert. Det hører ligesom barndommen til at spise slik. Hos mig forsvandt sliklysten bare aldrig;) Bland-selv slik er jo også legendarisk og noget helt specielt.

Tak for det… du har ret - at man skal prøve at rose sig selv. Blot det, at man vender skuden er jo en præstation i sig selv. Prøver jeg;)

Kh
Chloe