Læs dagbog

Min kæreste er blevet syg

En side i dagbogen "Min proces"
Skrevet af Dio88 16. august 2011 16:04

Puha, det er en hård kamp. For 4 år siden gik jeg selv ned med flaget, nu har jeg fundet manden i mit liv, som netop er gået ned med depression og fået konstateret manio.
Han er mit ét og alt, og se ham ha det skidt skære så dybt inde i mig, at føler jeg styrtbløder. Det er MIG der skal være den stærke... Det er bare så ufatteligt svært når mit aller kæreste taler om at tage livet af sig selv og ikke kan se at der er en udvej.

Han har haft 3 depressioner før, og føler ikke at der er en udvej. Jeg bebrejder ham ikke for sine tanker, men ønsker så INDERLIGT at han vil kæmpe. Hvis han tager livet af sig selv, er jeg bange for at jeg selv ender i samme retning.

Vi er netop flyttet sammen, og stressen har fået ham ned med nakken. Han er hård ved sig selv, perfektionistisk og har en stolthed som spænder ben for ham. Hvad skal jeg dog gøre?

Jeg prøver at gøre mit bedste. Lytter, også når han taler om sine selvmordtanker, opmuntre når der er behov for det, og lader ham være når han har brug for lidt space. Jeg trøster og holder om ham. For det meste hjælper det,- men han har ikke lyst til at tage sin egen kamp, og jeg kan ikke tage den for ham. Hjælp mig Gud,- Jeg har brug for din hjælp!!!

Han starter med behandling på fredag. Han ser sine depressioner som en livslang sygdom, så hvorfor gøre besværet for at få det bedre, når det altid ender i den samme rille. -Det er det han mener.

Forleden dag sagde han til mig, at den eneste grund til at han ikke har taget livet af sig selv er mig.

Hjælp!!!

Dio

Kommentarer fra andre brugere

Hej Dio,

Jeg kan godt forstå din kæreste.
Jeg gennemlever min 2. depression lige p.t., og det er hårdt.
Så når din kæreste har haft 3 depr. før, og nu har fået endnu én, så forstår jeg godt, at han ikke rigtig orker tilværelsen længere.
Men lyspunktet er, at I har fundet hinanden!
Du må fortælle ham, at ja, hans depressioner er måske nok en livslang sygdom, men han må tage besværet med at få det bedre for din skyld.
For at I kan få det godt i de perioder, hvor han ikke er syg.

Mht. dig så må det være utrolig svært, når I bor sammen.
At skulle høre på depressiv snak hele tiden, mener jeg.
Ikke et ondt ord om folk, der har depressioner! Men altså, vi er sgu' ikke altid lige opløftende, at høre på :)
Måske var det en idé, at du fik lidt hjælp også?
Kan man få bevilget psykologhjælp, hvis ens pårørende rammes af en depression?

Hilsen fra Henrik

Skrevet af KronprinsH, 16. august 2011 16:47

Ja, jeg har også tænkt på selv at søge hjælp. Jeg er træt. Har svært ved at holde mig vågen.

Energien dræner langsomt ud af mig, og hvis der ikke snart sker noget, ender jeg selv i samme situation. :( Jeg må tage vare på mig selv. Løbe en tur trods det kølige vejr. Det er sundt for mig :)

Skrevet af Dio88, 16. august 2011 19:21

Hej Dio

Jeg vil bare fortælle dig, at Henrik har ret - man kan få op til 12 samtaler hos en psykolog som pårørende. Jeg synes, du skal spørge din læge om det.

Kh jhn

Skrevet af Anonym, 16. august 2011 21:53