Læs dagbog

Jeg har brug for space. Jeg indser nu at jeg har været ALT for meget sammen med min kæreste... så meget, at bare han røre ved mig får mig til at føle afsky. Jeg er frustreret. Har aldrig før følt afsky overfor min kæreste.
Jeg spurgte ham i går, om vi er for afhængige af hinanden. -Forklarede ham at jeg har brug for rum til bare at være mig selv. Det hele er blevet lidt kvalm.

For tiden har han opført sig ret barnlig. Det er ok at fjolle. Men at tale med barnlig stemme næsten hele tiden er altså bare ikke i orden. Det får mig til at føle mig som en mor overfor ham.

I dag taler vi næsten ikke sammen... det dejligt... men også MEGET meget mærkeligt. Mon det er meget normalt alt det her?

Han er min drømmemand, og ham jeg en dag vil have mine børn sammen med. Det er bare sygt med denne her følelse af afsky.

Jeg er ellers ved at trappe ud af min medicin for tiden. For 5 år siden startede jeg på den. Cipralex 20mg. I samarbejde med min læge har jeg trappet ned til 10 i løbet af de sidste par måneder. -Og nu er jeg så ved at trappe ned på 0.
Samtidig er jeg også ved at trappe ud af sukker. Har altid været super slank, men i løbet af de sidste 3 år har jeg taget 7 kg. på,- hvilket betyder at jeg ligner en gravid i 3 måned. Det hele sidder på maven. Efter 3 uger har jeg allerede tabt de 3 af dem... Stolt af mig selv.
Mon min afvænning af sukker og medicin kan have noget med mit humør at gøre, eller er alt som det burde være?

Dio