Læs dagbog

det er det samme hver nat, jeg græder mig selv i søvn, hvad jeg er ked af ved jeg ikke? Jeg græder bare, måske bare for at få det ud? Jeg kan snart ikke mere, i skolen er mine træthedståre nogle gange virkelige tårer, jeg ved ikke hvorfor de kommer men det gør de altså bare. Jeg kan ikke holde facaden. Det gør mig ked af det, mit afskedsbrev til lady er væk, men jeg ved at det er okay, for jeg vil kunne skrive mine følelser ned igen. Det hele er uoverskueligt, tårerne rammer mig. Jeg vil snart ikke mere. Jeg er Tom inden i, jeg er ikke glad. Jeg kan grine oppe på skolen, men føler ingen rigtig glæde, og det gør mig ked af det. Måske er hjælpen på vej, måske er den ikke. Jeg føler jeg tager en andens plads. Jeg fortjener ikke alt dette når jeg bare tager det forgivet og ønsker at jeg bare ganske enkelt ikke var her mere.