Læs dagbog

Nu sidder jeg i mit nye værelse, mine øjne er hævet, og mine kinder våde. Hver gang jeg læser om depression bliver jeg meget rørt. hver dag bliver jeg meget rørt- af hvad ved jeg ikke?. Det hele ramler sammen. Nogle mener nok at niende klasse skulle være nemt og lige til at komme igennem, men når jeg har haft det skidt siden syvende, så er alt ikke bare lut og lagkage. jeg er på mit tredje depressive år nu. Ingen ved hvordan jeg har det udover jeg. ingen ved hvor ked af det jeg er og har været. jeg har ar på min arm, mere er der vel ikke at sige?
jeg kan ikke gå til andre mennesker, jeg sårer dem bare, og det kan jeg ikke tillade mig selv.
tankerne kommer tit - hvorfor mig, hvorfor ikke en af dem om ikke bruger sit liv til noget alligevel? jeg vil gerne kunne gøre ting, men jeg kan ikke, jeg kan ikke overskue det, jeg kan ikke rumme alt det!
bedring? - det er en af de ting jeg slet ikke ser ude i min fremtid, desværre.