Læs dagbog

Følelsen af at være udenfor - anderledes

En side i dagbogen "Når facaden forsvinder"
Skrevet af Emiliej 14. juni 2012 09:52

Jeg sidder nu i den vigtigste ende af mit skoleår - mener alle lærerne - og gør mig klar til de forskellige mundtlige prøver. Men jeg har koncentrations evne som en hamster, jeg kan slet ikke forholde mig til det materiale som jeg faktisk burde lave og læse på.

Der er så mange ting, og dog føler jeg mig stadig tom. Glæden er væk og når den kommer bliver den hurtigt erstattet med bekymrelse, tristheden eller andre mørke tanker.

Jeg har læst mange af jeres andres dagbøger, og mange af jer har det virkelig svært, det er måske mere end hvad man kan sige om mig. Men jeg er så imponeret af jer som stadig formår at leve jeres liv, selvom I har det skidt. Kæmpe respekt til jer!

Jeg får altid den med at jeg er så ung, der skal nok nå og ske noget, og jeg skal nok blive glad igen. Men hvad med de om det? Jeg føler mig anderledes, og som en kæmpe stor fejl.

Jeg kan ikke overskue alt det de andre kan, selv hvis jeg får mere end tre bedskeder på min mobil, må jeg lægge den væk, for så at komme tilbage til den senere.

Mit liv stinker, sikke noget møg.

Jeg håber I andre derude har det bedre eller bare godt!

Kommentarer fra andre brugere

Hej.

Som ung havde jeg det også skidt, og jeg vidste ikke hvorfor.
Et par gange var jeg hos en psykiater på eget initiativ, men blev sendt hjem med beskeden om at jeg bare skulle have mig et arbejde..

Nu, femogtredive år efter, ved jeg godt at jeg havde ret (selvfølgelig) og psykiateren tog fejl.

Mit liv har været så skævt at det nødvendigvis har måttet give mig kæmpe problemer, og det gør det også.

Men det jeg vil give dig af råd, er at du skal tage dig selv meget, meget alvorligt.
Det er dig som kan mærke hvordan du har det, og kun dig.

Måske skal du overveje at finde en psykolog, terapeut eller lignende, som kan hjælpe dig med at få styr på det?
Jeg ved ikke om du er der, men jeg ville personligt ønske at jeg havde fået den hjælp jeg havde brug for, for mange år siden.

tro mig, tiden læger ikke den slags sår...
Tværtimod så bliver de ofte mere problematiske med alderen.

Prøv at spørge din læge?
Der er mange læger som har jævnlige samtaler med deres patienter, og ofte laver de et fremragende arbejde.
Det er ikke altid at det skal være en psykiater, psykolog eller terapeut..

Jeg håber du finder lidt ro og at du får den hjælp du måtte mene skal til.

Og held og lykke med eksamen.

kh.

Skrevet af Anonym, 14. juni 2012 10:20

Hej.
Først og fremmest tak for dig svar!

Jeg kan godt følge dig i det du siger, og vil også give dig ret i hvad du skriver, men jeg lyver altid for mig selv, hvis jeg spørger mig selv om hvordan jeg har det, så underdriver jeg altid for at vise at der ikke er noget galt, fordi jeg er jo bare som alle andre.

Jeg går skam til psyklog, men det er som om det ikke rigtig hjælper. For som du selv siger så har jeg det bare som om at tiden læger alle sorg, men jeg må også vende den om som du, og sige at det gør den nok ikke.

Tusind tak! Og jeg håber også alt går godt på din vej!
Og tak!

Mvh. Emilie.

Skrevet af Emiliej, 15. juni 2012 09:19

Udskriv

Tip en ven