Læs dagbog

Kære Emilie.

Min yngste datter kom i skole et år for tidligt. Da hun var 15, sagde hun, at nu ville hun ikke længere, være den yndste i klassen og hun ville have 10. klasse med inden gymnasiet.

Hun var og er et meget følsomt menneske og hun længtes frygteligt hjem i starten. Jeg måtte køre langt hver dag i middagspausen, for at kramme hende og få hende til at holde ud. Først aftalte vi, at hun skulle holde ud til i morgen, så til om en uge, så om 14 dage osv.

Men en dag, var det ovre, og hun var glad for at gå der. Og hun kunne til nøds lokkes hjem på weekend hveranden uge.
Og da skolen sluttede og jeg skulle hente hende og hendes sager igen, græd hun som pisket, når hun skulle sige farvel.

Det jeg vil sige med denne historie er, at du ikke må give op efter en måned. Ligegyldigt hvad du kommer i gang med resten af dit liv, er det ikke lige sjovt og spændende hver dag. Man skal tro på, at som man har det i dag, behøver man ikke have det i morgen.

Man får ikke venner på en måned. Men bekendte. Men det er starten på venskab. Og du vil helt sikker få mange venner, hvis du er åben, venlig, imødekommende og til at regne med og stole på.

Du skal ikke tænke på, at du skal fortælle ALT. Det er der ingen grund til, at du gør. Vi skal alle have en privatsfære, som vi deler med os selv, vores familie og nogle få venner.

At du endnu ikke har fundet en voksen, du har fortrolighed til, er ikke unormalt. De har enormt travlt med at lære jer alle at kende, at undervise og være sociale generelt. Når der er gået længere tid, ved du, hvem, du kunne tænke dig, at tale lidt mere med end de andre.

Det er jo ikke de andre, der har givet dig rollen, som hende den sjove. Det er dig selv, og derfor er det også dig selv, som må vise en anden side af dig selv, for at blive opfattet, som det menneske du er. Måske, skal du bare være stille og lyttende i en periode. Vise, at du ikke behøver at være midtpunkt for at have det godt.

Hvad du skal fortælle de andre??? Ja fortæl dem det, du har lyst til, at de ved, og taler om, når du ikke er tilstede. For det er sådan, at det man fortæller, kommer næsten altid hele efterskolen rundt. Og du kan være sikker på, at den sidste, der hører om dig og dine problemer, ikke hører det, du har fortalt, men en fordrejning af dine ord igen og igen.
Du kender vel historien om en fjer, der blev til fem høns?

Vælg den/dem af dine bekendte, som du efter længere tid har fundet ud af, ikke bagtaler de andre, ikke har behov for at gøre sig interessante på andres vegne. Måske, er hun/de nogle helt andre end dem, du forestiller dig lige nu.

Og husk. Man kan ikke være venner med alle. Det kræver meget, at være ét menneskes ven. Både for de andre og for dig. Man kan ikke kun være en halv ven. Enten eller.

Men venner eller ej, så kan man godt behandle hinanden ordentligt og med respekt.

Nu er min datter 30. De var fire piger, som i løbet af de første tre måneder fik et godt forhold til hinanden. Og de holder sammen endnu. Holder pigefester, er med til bryllupper, barnedåb osv hos hinanden. Den ene af pigerne er gudmor til et af mine børnebørn.
Tænk på det, når du har lyst til at løbe den anden vej. At du meget vel kan ende op med livslange venskaber. Og dem kan man faktisk ikke undvære.

Og bortset fra det, kan du ikke lære nok i denne verden, så hæng i med skolearbejdet. Du har en enestående chance for virkelig, at får lært noget. Efterskolelærere er generelt lavet af et helt bestemt stof, og hvis du vil, kan du nå meget.

Held og lykke!

Kærlig hilsen fra mig til dig!

Skrevet af kvinde1955, 14. september 2012 08:54

Kære kvinde1955.

Jeg ved ikke om du ser denne kommentar, men jeg vil bare sige dig tak! Tusind tak for din tid, ikke bare fordi du gav dig tid til at læse dette, men også tak for du fuldstændige fantastiske svar! - Hvis du bare vidste hvor meget det betyder for mig!

Men den besked har givet mig mod på at holde ud - i lang tid endnu! Du har svaret på alle mine spørgsmål, og du har formået at give mig lyst til at blive og give den gas på efterskolen!

Sådan en som dig skulle der være langt flere af i denne verden! At man kan have så meget overskud at begynde at hjælpe andre og svare på deres spørgsmål, det er noget af det jeg har mest respekt for!

Jeg vil følge dine råd så meget som jeg kan! og når mørket sniger sig ind på mig, vil jeg læse din besked igen, for at minde mig selv om at det er det rigtige jeg har valgt.

Jeg kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er! - tusind tak! Dejlige du.

Håber solen skinner på din vej.
Mange taknemmelige tanker herfra.

Skrevet af Emiliej, 23. september 2012 21:43