Læs dagbog

Det er tirsdag, og regnen slår mod min rude. Jeg har fri i dag, det giver plads til en masse tanker, og alverdens overspringshandlinger fra de pligter, som jeg egentlig selv har skabt. Lige i dag ser jeg blot til, alt imens andre udnytter dagen, og får noget fra hånden. Men lige i dag, lige netop denne tirsdag, gør det mig ikke så meget. Det gør mig ikke så meget, at jeg ser passivt til, at jeg bare sidder lige så stille i min seng, og at jeg bare har lidt alenetid. Lige i dag gør det mig ikke noget, at dagen flyver forbi, uden at jeg er en del af den.

For et halvt år siden stod jeg ved en skillevej. Enten skulle jeg opsøge en psykolog, og påbegynde arbejdet med mit mindset, ellers skulle jeg skabe en ydre forandring. Der var opstået en ubalance i antallet af grå og triste dage i forhold til de solskindsfyldte. Det kunne jeg simpelthen ikke acceptere. Samtidig var kiloene på sidebenene blevet flere end forventet, og det var ikke sundt for min krop. Jeg valgte den 'nemme' løsning, og en dag i sommers tog jeg beslutningen om, at jeg starter NU.

Der er gået 35 uger, siden beslutningen blev taget, og jeg sidder 40 kg. lettere, men stadig med et tungt hjerte. Det giver ingen mening, alt skulle blive lettere, når jeg ikke var overvægtig mere, og ja nogen ting er blevet lettere. Jeg har nemmere ved at sige til mig selv, at jeg ser okay ud, og jeg har nemmere ved at skrue mig ned i en kjole uden at føle mig som en malplaceret hval. Jeg har IKKE nemmere ved at håndtere de dage, hvor det ikke er regnen, men mine tårer der bryder stilheden. Jeg har IKKE nemmere ved at vise mig frem eller modtage komplimenter - for det er jo stadig bare løgne. Jeg er ikke blevet et bedre menneske, og jeg har ikke færre tanker, der kan skabe kaos i mit hoved. Alt i alt er jeg blot blevet 40 kg. lettere, hvilket er godt, hvis jeg en dag ville flyve væk i en luftballon, men ellers skaber det ikke en egentlig værdi til min hverdag. Som sagt - jeg valgte den 'nemme' løsning. Og jeg ved, at når jeg har smidt de sidste kilo, at jeg skal påbegynde den hårde rejse. Rejsen hvor der er fokus på psykisk velvære.

Men lige i dag, lige på netop denne grå tirsdag, hvor regnen pisker fortrøstningsløst på mit vindue, har jeg det okay med, at verden udenfor flyver forbi uden at jeg er en del af den.