Læs dagbog

Jeg havde helt glemt alt om det her sted. Jeg har lige læst nogle af mine indlæg igennem, og jeg er helt overrasket over at læse om den her lille pige, der virkelig syntes det hele var noget møg. Det er 6 år siden, mit første indlæg blev skrevet. Jeg kan slet ikke forstå det! Det er jo som om det var igår, og alligevel er det som om jeg ikke kender pigen.

Jeg er nu blevet rask. Efter at jeg blev student, og modtog prisen for den mest sprudlende personlighed på hele min årgang, tog jeg på højskole. Det var enormt fedt! Jeg blev rigtig selv-højtidelig, miljø- og menneskebevidst. Jeg forstod i højere grad meningen med tætte venner, og jeg forstod samhørigheden i mødet med andre mennesker. Det lærte mig enormt meget om mig selv, og det lærte mig enormt meget om andre mennesker. Det gjorde hele udfaldet, og det gjorde at min første vinter som værende 'rask' til en dans på røde roser.

Nu et år senere er min selv-højtidelighed gået væk igen, og jeg er kommet tilbage til den virkelige verden. Jeg har haft så meget medgang, og jeg sidder lige i skrivende stund i min egen lejlighed, med min lille hund ved siden af, og laver absolut intet. Jeg har opnået så meget, 21 år, lejlighedsejer og så er jeg bare pisse glad. Ja der er dage der ikke er så sjove - læs gerne dage - hvor før snakkede vi måneder eller år. Og for seks år siden, var jeg ikke sikker på, at jeg nåede at blive 21 år. Her sidder jeg så i dag.

Jeg er startet med at læse. Og jeg har lige bestået min første eksamen. Imponerende, og selvom jeg ikke er stolt over min præstation, så er jeg stadig lykkelig over, at det lykkedes mig. I dag er en god dag, og udholdenhed er min bedste ven, for uden en smugle udholdenhed, havde jeg aldrig fået lov til at se hvad livet havde at byde på. Og det gør mig glad, at jeg har fået muligheden!

Seks år senere, og jeg har det bare pisse dejligt!

Rigtig glædelig jul.