Læs dagbog

Jeg er på ferie, men tankerne er på arbejder. Ja. Det var kun et møde, som jeg ville tage. De virker der lidt stresset. Det påvirker mig, men det er jo ikke min sag. Jeg skulle være ligeglad med det.

Jeg har evnen at se potentiale problemer. Jeg er super engagere, jeg elsker mit arbejde. Så vil jeg pege på dem. Men der sker ingenting. De siger, at jeg skulle tage fat i dem, når problemerne kommer. Jeg bliver lidt skuffet. Men ok... Så tager jeg fat i dem, når problemerne er kommet, men de siger, at de ikke kan gøre noget. Nogen gang får jeg at vide, hvem jeg skulle snakke om det. Men plejer bliver det stående.

Jeg har det lidt svært at lade tingene blive bare stående. Det er slet ikke min måde på at arbejde. Ja. Men stillingen er jo sådan, at jeg skal lade tingene gå. Selvom de sige, at min mening er vigtig og ekstra input er vigtig. Så realiteten er sådan, at jeg snakke til stumme ører.

Jeg må gerne slappe af og gøre, hvad jeg skal og kun det, ikke noget ekstra/mere. Eller kæmper ved det og prøver at forklare mig bedre.