Læs dagbog

Jeg HADER MIN fødselsdag!

Ja, så er det sagt! Og jeg kan ikke sige det klarer end det! Det er den rene sandhed om hvad jeg synes om denne udråbte specielle dag. Men nej. Jeg, ganske enkelt og simpelt Hader den dag! Hvis jeg kunne rive en dag ud af kalenderen, så vil det være denne dag. Denne glædens dag, der altid, helt præcist tre dage før den sker, kun bringer tårer og ked af det hed. Det er en dag, hvor der konstant og altid forventes at man skal være glad; at man skal være evigt lykkelig over at være i live...jo det er jeg da, men hvorfor skal det forventes at jeg skal vise glæde over noget som jeg ikke glædes over og vist nok aldrig har gjort det. Så langt tilbage jeg kan huske, har mine fødselsdage altid bragt uopnåelige forventninger med sig. De spørge mig om jeg glæder mig til min fødselsdag? Skal jeg smile og nikke, mens jeg inderst inde bare har lyst til at råbe NEJ!!! De siger til mig, at det er jo en glædens dag! Og jeg står tilbage og spørge; hvori er glæden ved at blive et år ældre? Det er blot endnu et skridt imod det der venter os til aller sidst; døden. Glæder jeg mig til det? NEJ!

Mine fødselsdage er altid fulgt af depressive tider. Jeg bliver så ked af det, for jeg føler det som om at jeg bombaderes af andres forventninger til mig omkring det at have fødselsdag. Nej, jeg er ikke lykkelig over at solen skinner lige netop på den dag der fejre at jeg blev født. Jeg vil hellere have at solen skinner en vilkårlig dag, hvor jeg ikke har fødselsdag.

Giv mig hellere en storm, en orkan, en isende snestorm der kan matche den indre konflikt og kamp der er inde i mig. Jeg vil hellere sne inde eller bo alene på et bjerg end at skulle være mål for forventninger, der ramler ned over mig som ildkugler udspyet fra en vulkan. Jeg er måske bare en sådan person, der ikke vil have FOKUS! Og hvad i al verden er der galt i det? Jeg har altid levet et liv bag kæmpe mure der har til formål at beskytte mig. De murer knuses som den svage vind der driver dampene væk over den skoldhede te, når det er min fødselsdag, for så er alt jo tilladt. Det er opmærksomheden, der får mig til at krympe sammen inden i når der spørges; jamen, fik du så hvad du ønskede dig? Og hvad skal man så dertil svare? Det er jo skammeligt at svare tilbage med en klar sandhed, der siger; Nej! For det jeg ønsker mig allermest kan ikke lade sig gøre! JEG ER IKKE SOM ALLE ANDRE ER DET!!!
Jeg har ikke et nemt liv. Min barndom var ikke nem. Mit liv er en kamp uden lige og I, som burde stå mig nærmest, burde forstå og acceptere, at jeg ikke ønsker en fødselsdag! Jeg ønsker ikke at skulle fejres! Jeg ønsker bare forståelse, anerkende, erkendelse og ro til bare at være mig!
Jeg bliver, når tiden nærmer sig de magiske, men samtidig forbandet tal, ængstelig – panisk – skeptisk – bedrøvet – bange – ærligt talt rædselsslagen og ikke mindst, dybt ulykkelig. Mine tanker bliver et helvede, mine følelser bliver depressive og tilnærmelsesvis selvmordstruet, fordi at folk gerne vil være søde, artige og gøre det rigtige; at fejre mig. De giver mig opmærksomhed på en dag jeg ikke synes om! De finder pludselig interesse i mig. Lille hemmelighedsfulde mig, der blot ønsker, lige netop på den dag, at blive ladt i fred! Hvis de, da bare kunne vælge en anden dag, en vilkårlig dag at finde mig interessant i, så ville tingene da også gå meget bedre. Men nej, man er kun interessant når man fylder år og lige præcis på den dag, har jeg lyst til at råbe; SÅ HOLD JER DA FOR HELVEDE VÆK! HVAD FANDEN BILDER I JER IND AT TAGE KONTAKT TIL MIG NU, FOR SÅ DEREFTER AT GLEMME MIG IMORGEN! Jeg vil hellere huskes på en vilkårlig dag, end at huskes på min fødselsdag – så simpelt er det.

Så jeg hader min fødselsdag og sådan er det. Og det bliver nok aldrig anderledes. Fordi som altid, når det er min fødselsdag slås jeg med forkølelsessår, slås jeg med et helbred der er helt ad helvedes til og en psyke der er lige til at bure inde for altid. SÅ fortæl mig endelig hvad jeg burde glæde mig over? Fordi jeg føler ikke den glæde når dagen lander på den dag jeg er født... Så med disse ord. Farvel. På Gensyn. Vi ses når min fødselsdag er et veloverstået kapitel og jeg igen kan leve normalt.