Læs dagbog

Jeg skriver lige nu dette her, med en spindende kat på skødet mens jeg har tåre i øjnene. Min kat forsøger lige nu, at 'grounde mig'/få mig til at falde til ro, da der er udbrudt krig inden i mig :-( Nå, det varede ikke længe. Min kæreste er gået i køkkenet, hvilke betyder at hun nu er hoppet væk.

Jeg er kommet til den erkendelse, at jeg igen har ramt depressionens hul og at jeg, for min egen skyld er nødt til på onsdag, når jeg skal til samtale med min psykolog, at bede ham om at udskrive en ny omgang Mirzatapin så jeg både kan sove, få ro og lyst til igen at spise.
Jeg har ikke turde stille mig op på vægten, for jeg ved godt at der nok er røget et kilo eller to. Guderne skal vide, at jeg i de sidste 3 uger knapt nok har kunne overtale mig selv til at spise. Det er ikke fordi jeg har anoreksi (jeg elsker mad), men når humøret er som det er nu, så er det bare mega svært.

Jeg ved godt årsagen til min nye depression. Det er sorg. En mega monster stor enorm sorg jeg bære rundt på. Jeg har ikke mistet en bekendt, en elskede eller en ven. Jeg har mistet mig selv. Jeg har mistet håbet for en god fremtid. Mistet håbet for at leve et "normalt" liv. Et liv uden smerter, frygt og sorg.
Ikke nok med at jeg er "crashet", så er den mand jeg lever sammen med og elsker højt, også røget ned i et dybt stort hul.
Ergo. Tingene er bare blevet for meget for mig. Jeg kan ikke mere.
Dette opdagede min yoga-instruktør igår til yoga undervisning og her fortalte hun mig, at når det hele brændte på og jeg nærmerede mig en regulær nedsmeltning, at jeg skal lægge mig ned på ryggen med måsen helt ind til væggen og begge ben op ad væggen.
Det har jeg gjort for første gang idag, da kroppen gik i "fight-mode" og jeg var ved at eksplodere af raseri pga alle følelserne.
Ned og ligge. Benene op ad væggen og vupti. I løbet af 2min slukkede alle advarselslamper om en ny atomkatastrofe og jeg var "groundet"/rolig/kroppen faldt til ro. Jeg kunne trække vejret igen. Det er ihvertfald ikke sidste gang jeg bruger den metode, når kroppen/jeg går i "fight-mode" og pludselig forvandler sig til den vildeste elite-soldat uden jeg har spor lyst til det :-(

Jeg ved ihvertfald nu, hvad jeg skal bede min psykolog hos distrikspsykiatrien på onsdag.
Jeg skal bede om hjælp!