Læs dagbog

Søvnløs

En side i dagbogen "Kampen om at få lyst til at leve"
Skrevet af FighterM 11. juni 2017 02:07

Ligger søvnløs i sengen. Glemte at få hentet sovemedicinen i dag, så det bliver vist en lang nat. Kæresten sover trygt ved min side. Et lykkeligt break fra al min nød, der tydeligvis tager hårdt på ham. Han brød sammen i dag. Og forklarede hvor meget han tænkte på mig for tiden og hvor meget min depression påvirkede ham. Til at starte med kunne jeg være den stærke, men måtte til sidst give efter for et anfald af angst, håbløshed og sorg. Efter flere hårde timer endte håbet i nul og jeg opgav alt. Kæresten opdagede mig desværre i at søge efter piller, så nu skal han også bekymre sig om det... ofte tænker jeg at det hele ville være meget nemmere uden en kæreste. Ingen at bekymre sig om, ingen at forklare overfor.