Læs dagbog

Kan i hjælpe mig?

En side i dagbogen "Kampen om at få lyst til at leve"
Skrevet af FighterM 21. maj 2017 12:52

Det er efterhånden længe siden jeg har haft koncentration til at skrive herinde. Så beklager en lang og rodet smøre. Slutter af med et spørgsmål til jer, som jeg håber at nogen vil svare på, så spring endelig til slutningen.

Først et blik på sundhed. Er i dag stoppet hos min personlige træner. Jeg vil fra nu af forsøge at klare kosten og træningen selv. Jeg skifter konstant mellem at være ligeglad med om jeg ikke tager mig, og så at ville tabe mig med det samme. Så det skal nok blive spændende. Fandt i dag alt sommertøjet frem... Jeg troede ikke at jeg havde taget synligt meget på, men det meste sommertøj kunne jeg slet ikke passe længere! Hvor deprimerende er det ikke lige! I dag vil jeg prøve at faste, håber virkelig at det lykkes så jeg kan få en lille sejer.

Træthed. Jeg er så ufattelig træt for tiden. Bare det at gå op af trappen udmattet mig helt vildt! Har virkelig meget lyst til at gå en lang tur eller løbe, men er så ufattelig udmattet at det nærmest er dømt til at gå galt på forhånd.
Er stoppet på de antipsykotiske piller som min behandler ville at jeg skulle prøve. De skulle have givet mig energi, men har døjet utrolig meget med uro i kroppen siden jeg startede på dem. Nu hvor jeg er stoppet og også er stoppet på de piller der skulle fjerne uroen, døjer jeg igen med uro i kroppen. Blandet med træthed, gør det det helt ulideligt at være i min egen krop :(

Udredning. Min personlige træner kommenterede i går min udredning, og undrede sig meget over min behandling og hvorfor jeg ikke var blevet udredt bedre. Mine behandlere i lokalpsyliatrien aner ikke hvad de skal gøre ved mig og hvad det lige er jeg fejler, nu hvor intet medicin virker til at virke på depressionen. Min personlige træner mente at en CT-scanning måske kunne du de noget. Vil vildt gerne vide hvordan i andre er blevet udredt! Gennem snak eller også med en masse prøver osv? Takker på forhånd mange gange!

Kommentarer fra andre brugere

Hej FighterM

Det er træls at tage på, hvis man ikke lige ønsker det, og jeg kan godt følge dine tanker omkring det. Men jeg tænker, at du måske skal starte i det små. Bare en lille gåtur til at starte med. Din krop er træt og forsøger at fortælle dig, at du ikke skal styrte af sted på lange løbeture. Det er SÅ svært at lytte nogle gange, men meget godt hvis man kan det. Lad være med at pine dig selv med tanker om, at det SKAL være hård træning. Lidt har også ret!

Jeg blev udredt gennem samtaler, men jeg tænker, at hvis de ikke kan det med dig, så kunne du jo godt foreslå dem, at de tog andre metoder i brug. Det er jo vigtig at vide, hvad man fejler, hvis man så skal have en bestemt slags medicin. Det hjalp i hvert fald mig, dengang jeg fik min diagnose, fordi jeg så også fik den rette medicin og bedre kunne arbejde med mig selv.

Jeg håber det bedste for dig!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 21. maj 2017 18:22

Til JHN1
1000 tak for svar. Har desværre bare været i gang længe med små gåture. Har sat mig for at prøve at tage sådan en 7 minutters træning hver dag og så prøve med en 3 dages kur ind i mellem. Det er desværre bare så nemt at sætte sig for, men langt sværre at holde :/

Jeg må foreslå det til mine behandlere. De har bare længe været på bar bund med hvad de skulle gøre for mig, så hvis der er andre måder at udrede mig på, undrer det mig at de ikke har prøvet det.

Jeg håber det bedste for dig også. Og igen tak!

Skrevet af FighterM, 21. maj 2017 19:44

hej med dig.

kender den uro i kroppen, det må være så irriterende, især når du oveni er træt.

det lyder da som om det ville være smart at udrede dig, så kunne man måske finde til bunds i hvad du fejler og måske enda finde en god behandlingsmulighed.

hmm min historie om udredning er lidt lang efterhånden, føler lidt de første par år der blev famle i blinde har været ved læger der ikke vidste nok om psykiske problemer til trods for jeg har været ved flere psykologer undervejs, men fysisk er jeg godt undersøgt også med ct scanning, blodprøver osv. Jeg blev indlagt med frygtelig angst og slet ikke kunne være nogen steder.. så kom jeg ind under distriktpsykriatrien og der blev for førstegang sagt angst til mig, før havde der mest været tale om stress og depression, jeg blev sendt på angstklinikken til udredning og endte med en ocd diagnose og som sekundær en social angst, det kom som lidt af et chok men efter at have gået til behandling for ocd giver det rigtig god mening:-) men lidt skræmmende at skulle helt ned og ligge og blive indlagt inden man får en diagnose og den rigtige behandling. det skal lige siges min ocd er kun tvangstanker så den er lidt svære at spotte.

håber du finder god hjælp og bliver udredt

mvh Rabina

Skrevet af Rabina, 22. maj 2017 21:56

Udskriv

Tip en ven