Læs dagbog

Ved en fejl kom jeg til at slette mit sidste DB indlæg :( Så jeg prøver lige igen frit fra hukommelsen.

På mandag skal have et møde med min jobkonsulent. Med til mødet er min chef samt min kontaktperson herfra praktikstedet. Jeg er nervøs for om jeg bliver presset til at få flere timer. Hvis jeg gør så kan jeg risikere snart at blive raskmeldt af kommunen. Det er jeg slet ikke klart til, selvom jeg gerne vil tilbage på normal tid. Hvis jeg siger nej til flere timer kan det være at jeg skal afslutte praktikken og begynde et nyt sted. Noget jeg vil være meget ked af. Jeg har det super godt her. Opgaverne er lige mig og der bliver taget rigtig meget hensyn til mig.

I går var kæresten og jeg til parterapi. Vi blev begge enige om at det gik bedre, men planen er stadig at hun flytter når hun finder noget andet hun har råd til. Selvom vi flytter hvert til sit vil vi stadig prøve at være kærester. Men jeg tror at det er en stakket frist. Især fra min side. Der er ikke nogen tvivl om at jeg holder af hende og at hun er en fantastisk pige. Men hun fortjener så meget bedre end mig. Jeg er slet ikke i tvivl om at hun vil være ked af det efter et evt. brud. Men jeg er sikker på at hun hurtigt vil kunne finde en der ikke holder hende tilbage. En der ikke holder facader oppe for at skåne hende for alle ens dårlige tanker.

Det sidste stykke tid har jeg virkelig haft det dårligt. Kan slet ikke se nogen lyspunkter nu eller i fremtiden. Alle omkring mig har fremgang i deres liv og virker glade, hvor jeg bare står stille og syner hen. Jeg vil bare gerne være ”normal” og få job, hus, familie og glæde. Være rask og bare have ”normale” problemer. Det eneste jeg ser frem til for tiden er at få svar fra mine skriv med livslinien. Jeg tror virkelig at det ville være bedre for alle hvis jeg ikke mere var i deres liv.