Læs dagbog

Jeg er den sidste single blandt mine fætre og kusiner hvilket faktisk gør mig pænt deprimeret - mere end jeg er i forvejen. Jeg synes simpelthen det er så nederen at være single. Jeg længes efter en at dele mit liv med - og jeg kan mærke knuden i min mave hver dag - og hver dag bliver den lidt større. Disse tanker synes sikkert banale i nogens optik, men for mig fylder de sindssygt meget i hverdagen.

Lige nu er jeg bare træt og på en måde glad for at H aflyste vores aftale i aften for jeg er ikke rigtigt i humør til selskab når det kommer til stykket. Jeg har egentligt mest lyst til at gå i seng - og jeg overvejer det faktisk seriøst. Jeg har ikke så meget at give mig til og vil gerne være frisk i morgen, hvor jeg skal starte med at skrive min eksamensopgave.

Tidligere i dag havde jeg møde med M hvor jeg desværre kom for sent fordi jeg ikke kunne finde vej. Jeg kørte forkert to gange, men alligevel lykkedes det mig kun at komme 10 min. for sent. Jeg hader at komme for sent; han tog det meget pænt. Jeg er virkeligt glad for at han har lyst til at fortsætte samarbejdet hvis jeg får godkendt at få en studiefaglig mentor efter sommerferien. Det giver mig tryghed i en ellers usikker verden.

//Foxy.