Læs dagbog

Jeg var i gruppe i dag. Hold op hvor var det hårdt - jeg er totalt smadret. Jeg endte med at ringe til min far for at høre om han ikke kunne hente mig efter gruppe var færdig. Jeg skulle hjem til dem for at skrive eksamensopgave, men kunne lige pludselig ikke overskue at skulle med bussen. Heldigvis var min far så sød at sige ja til at komme og hente mig. Vi fik frokost sammen og derefter faldt jeg i søvn på gæstesengen, mens min far ordnede nogle ærinder. Jeg vågnede først en times tid før min mor kom hjem fra arbejde.

Indtil videre har jeg ikke lavet noget på min opgave i dag - magtede det ikke. Men i morgen og søndag står i opgavens tegn. Desværre kan jeg ikke blive hos dem i næste uge, da jeg skal mødes med M på mandag og jeg orker ikke, at tage bussen frem og tilbage.

Jeg er meget overrasket over at jeg ikke lagde to og to sammen, da jeg så billedet af "Nanna" på forsiden af Ekstra Bladet for et par dage siden før til aften. Det var hende som blev dræbt i det nedlagte savværk ved Tommerup. Jeg har skrevet lidt med hende over SN, men kendte hende ikke rigtigt. Alligevel er jeg berørt at situationen fordi mange på SN er dybt berørt af hendes død. Hun har haft kontakt med mange derinde og mange kender hende på meget bedre end mig. Det er dybt tragisk og jeg ønsker at hun må hvile i fred.

//Foxy.