Læs dagbog
Livet - er det noget værd?
En side i dagbogen "Mine Tanker"
Skrevet af Foxy 19. juni 2013 22:42
Jeg føler mig liv står stille, mens resten af familien får deres drømme realiseret.
Min fætter er lige blevet optaget som udvekslingsstudent i Frankrig, min kusine har lige købt hus med sin kæreste igennem mange, min anden fætter fik en lille datter for 6 måneder siden og er bosat i Irland. Min anden kusine lever livet i Schweiz med mand og to børn. Min stedkusine er en ren globetrotter - boet i London, Norge og Moskva. Resten af mine kusiner har mand og børn.
Oven i alt dette har min eks kæreste haft to forhold siden vi brød med hinanden 10 måneder siden.
Er jeg bitter? Ja. Desværre.
Er jeg misundelig? Ja, virkeligt meget.
Er det godt for mig have disse følelser? Nej, det er det ikke.
Jeg føler mig virkeligt som en fejltagelse som ikke kan finde ud af noget. Jeg har været nødt til at opgive at aflevere min eksamensopgave - så nu står den på reeksamen til august. Jeg har det godt med beslutningen, omvendt er jeg også mega ked af at jeg ikke kan være som alle andre. Jeg er simpelthen så ked af det. Jeg kan virkeligt ikke se hvordan mit liv kan udvikle sig.
Jeg undrer mig over hvornår det mon bliver min tur til at komme ud at opleve verdenen og hvornår jeg finder en at dele mit liv med. Jeg er så ked af min forbandede social angst. Den hæmmer mig på alle tænkelig måder. Der er så meget jeg gerne vil, men som jeg ikke kan.
Mine tanker er på vej til at gå ud af kontrol. Jeg er nødt til at gøre noget hvis jeg ikke skal cutte. Det er faktisk det jeg allermest har lyst til for at få mine tanker væk!
Alt andet til side. Jeg var til slutevaluering på Rådgivnings- og Støttecenteret tidligere i dag sammen med M. Efterfølgende aftalte vi at drikke en cola sammen, vi endte med at tale sammen i 2 timer om alt muligt. Faktisk befriende at komme lidt ind under huden på ham og opdage at han er en ret cool person - hvilket jeg har vidst i et stykke tid. Men jeg fik det bare bekræftet i dag. Så det var virkeligt hyggeligt. Vi har aftalt at fortsætte samarbejdet i næste semester. Endvidere har han indvilliget i at følge mig til lokalet den første dag i rusugen. Nyt fag og nyt hold - og jeg er allerede "scared as hell!" Og flugtveje er allerede ved at blive planlagt - og jeg er ikke engang optaget på faget endnu.
//Foxy.
Kommentarer fra andre brugere