Læs dagbog

Livet - er det noget værd?

En side i dagbogen "Mine Tanker"
Skrevet af Foxy 19. juni 2013 22:42

Jeg føler mig liv står stille, mens resten af familien får deres drømme realiseret.

Min fætter er lige blevet optaget som udvekslingsstudent i Frankrig, min kusine har lige købt hus med sin kæreste igennem mange, min anden fætter fik en lille datter for 6 måneder siden og er bosat i Irland. Min anden kusine lever livet i Schweiz med mand og to børn. Min stedkusine er en ren globetrotter - boet i London, Norge og Moskva. Resten af mine kusiner har mand og børn.

Oven i alt dette har min eks kæreste haft to forhold siden vi brød med hinanden 10 måneder siden.

Er jeg bitter? Ja. Desværre.
Er jeg misundelig? Ja, virkeligt meget.
Er det godt for mig have disse følelser? Nej, det er det ikke.

Jeg føler mig virkeligt som en fejltagelse som ikke kan finde ud af noget. Jeg har været nødt til at opgive at aflevere min eksamensopgave - så nu står den på reeksamen til august. Jeg har det godt med beslutningen, omvendt er jeg også mega ked af at jeg ikke kan være som alle andre. Jeg er simpelthen så ked af det. Jeg kan virkeligt ikke se hvordan mit liv kan udvikle sig.

Jeg undrer mig over hvornår det mon bliver min tur til at komme ud at opleve verdenen og hvornår jeg finder en at dele mit liv med. Jeg er så ked af min forbandede social angst. Den hæmmer mig på alle tænkelig måder. Der er så meget jeg gerne vil, men som jeg ikke kan.

Mine tanker er på vej til at gå ud af kontrol. Jeg er nødt til at gøre noget hvis jeg ikke skal cutte. Det er faktisk det jeg allermest har lyst til for at få mine tanker væk!

Alt andet til side. Jeg var til slutevaluering på Rådgivnings- og Støttecenteret tidligere i dag sammen med M. Efterfølgende aftalte vi at drikke en cola sammen, vi endte med at tale sammen i 2 timer om alt muligt. Faktisk befriende at komme lidt ind under huden på ham og opdage at han er en ret cool person - hvilket jeg har vidst i et stykke tid. Men jeg fik det bare bekræftet i dag. Så det var virkeligt hyggeligt. Vi har aftalt at fortsætte samarbejdet i næste semester. Endvidere har han indvilliget i at følge mig til lokalet den første dag i rusugen. Nyt fag og nyt hold - og jeg er allerede "scared as hell!" Og flugtveje er allerede ved at blive planlagt - og jeg er ikke engang optaget på faget endnu.

//Foxy.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Foxy

Kender godt følelsen af, at ens liv står stille. Faktisk valgte jeg at begynde på uni direkte efter gym, fordi jeg frygtede , at mit liv ville gå i stå, hvis jeg tog et sabbatår...
Med hensyn til dit spørgsmål, om livet er noget værd, vil jeg besvare det sådan, at livet er, hvad du gør det til, hvis du forstår, hvad jeg mener.

Ønsker dig en god dag :)

VH.
Freiheit

Skrevet af Anonym, 20. juni 2013 10:39

Hej Foxy

Hvor kan jeg dog bare godt sætte mig ind i din situation.
Jeg har jo selv socialangst, som også for mig virker utrolig hæmmende på stort set alle områder.
Nu her til november vil jeg f.eks. gerne til Depeche Mode-koncert.
Men det er så stor en mundfuld for mig, at det tangerer det umulige.
Jeg har været til store koncerter før, både med DM i 2001 og 2006, og med George Michael i 2007 (og andre bands i 1990'erne, før jeg for alvor blev syg), men det er som om, min socialangst er blevet værre i de senere år.
Det er ikke til at holde ud :(
Føler virkelig med dig.

Hilsen fra Henrik

Skrevet af KronprinsH, 20. juni 2013 22:07

@Freiheit

Jeg forstår godt hvad du mener :)

@KronprinsH

Jeg kan sagtens følge dig i, at det er svært med den der DM koncert til november. Det er så svært at få sådanne ting til at gå i opfyldelse.

Skrevet af Foxy, 24. juni 2013 22:35