Læs dagbog

Så blev føsdag og det værste hurlumhej overstået... Vennerne blev passet og omvendt. Normalt plejer jeg ikke have så meget at se til.
Ryggen værker og benene er ømme, det er med nød og næppe at komme op af sengen, det kræver lidt teknik - motion er jo ellers så sundt. Måske en bedre seng vil gøre underværker.
Og så er der den kjære kjærlighee.. Hvis ik man savner det ene, kan man ik få fat i det andet, og skulle heldet være ude, ville man så overhovedet være mand for det.
Umiddelbart så sort ser det ud, og dog priviligeret.
Det tyder på min skole snart åbner igen bla.
Et lille digt:
"Fråds"
Søvnen roder, opvejet af et blødkogt æg, musikken spiller, bag en væg, og en skærm, med tidstillæg - ja tiden gik, jeg gik mindre.. Dog et smil, fra det indre, og et håb, til at lindre, de ting der var, kan intet hindre - irritation og lykke, er, som en lille kage - tag kun eet stykke...