Læs dagbog

Jeg prøver igen - error sagde den sidst.

Jeg var ude at gå til morgen, og knæet var, som det plejer. Det gjorde ondt, og jeg humpede lidt, men ellers ok. Så slog jeg græs hos mine forældre, og på vej hjem gjorde det pludselig bare voldsomt ondt. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har også mega ondt nu og må humpe forsigtigt rundt. Jeg tror, jeg vil ringe til lægen på mandag, for jeg er usikker på, om det virkelig er væske i knæet. Måske er det også fordi, fysen har ferie, og det er to uger siden sidste behandling, jeg ved det ikke. Men jeg kan jo ikke bare gå rundt sådan her.

Jeg så det med spiseforstyrrelser og kunne genkende det meste, der blev sagt, både af de tynde og de tykke. Det er vildt. Jeg er glad for, der kommer mere oplysning om emnet. Jeg skal i hvert fald se resten også. Men jeg kunne også mærke, at jeg blev trikket lidt, for jeg tænkte, "Nu SKAL jeg altså have tabt de kilo igen". Ja, men det skal jeg også.

Ette, tak for kram og et tilbage. :) Ja, det kan være svært, det med det sociale. Vi har nogle forventninger, og måske de andre bare tænker anderledes end os, jeg ved det ikke. Men det er godt at kunne sige fra, som du gør med A. Det gjorde jeg også med min tidligere veninde. Sagde at jeg havde behov for at snakke om vores venskab, fordi jeg ikke følte, hun ville mig. Det ville hun ikke snakke om, og så valgte jeg at sige stop. Nogle gange er man bare nødt til at gøre noget.