Læs dagbog

Jeg var til fest i går. Det var egentlig fint nok ,men blev ked af at være der. Alle havde deres kæreste med, jeg var den eneste single. Det satte alt for mange tanker i gang. Blev ked af dte fordi de virkede så glade og jeg bare sidder fast. De har det jeg gerne vil have, men ikke kan få. En af mine kammerater har lige fået her for et par dage siden en kæreste. Det slog mig egentlig hårdt og jeg fandt ud jeg nok følte noget for ham, noget som jeg ikke har ville indrømme. Det gør næsten ondt at tænke på og bliver ked af det. Endnu mere bliver jeg ked af vores venskab nok bliver sat på pause eftersom han skal bruge al sin tid på sin nye kæreste.

Føler ikke jeg kan finde mig til rette i det her liv, som om jeg ikke passer ind eller eksistere. Føler jeg er træt af det hele, som om alt bare er noget der skal overstås. Har nok mistet livsgejsten lidt... Det er en underlig fornemmelse. Skal heldigvis snakke med min behandler igen i morgen. Hun er den eneste jeg kan snakke om mit med.

Jeg er stadig usikker på om det var smart at sige nej til indlæggelse, tror jeg ville have haft godt af det. Kan bare ikke overskue det eller mine nærmeste reaktion.

Jeg har fået dato på operation, så det fint. Glæder mig til det er overstået. Har en ide om at det hele bliver bedre når jeg er opereret. Nu må vi se, lige nu ser det i hvert fald ikke for lyst ud...