Læs dagbog

Jeg er ked af det igen i dag... Jeg kan mærke der ikke skal meget til før det vælter. Hele verden synes at ramme mig, bare den mindste ting rammer mig. Jeg har dårlig samvittighed over ikke at have besøgt min ven på psyk, bliver faktisk vred på mig selv. Jeg kan ikke skrive til ham for har det så dårligt over det. Min anden ven skulle ringe i går, men gjorde det ikke og han har ikke ringet i dag eller skrevet på trods af jeg har prøvet. Det sætter tanker i gang om at han ikke gider mig mere. Min behandler har heller ikke ringet som aftalt.. For tanker om det hele er uvirkeligt og jeg ikke eksistere, eller at jeg er så dum at tro nogle gider mig. Ved jeg ikke skal tænke for meget over det, for pludselig tager det overhånd og så er jeg for langt ude. Har selvskadende tanker og selvmordstanker, men kan sådan nogenlunde holde dem på afstand.
Jeg ved jeg på det seneste har pivet over de mindste ting, men føler det her stedet jeg har lov til det.