Læs dagbog

ked af det

En side i dagbogen "hmmm"
Skrevet af Januar 3. maj 2017 09:51

Jeg ved ikke hvad der sker. Jeg er så ked af det. Jeg er ikke sikker på hvad der går mig på. Det føles som om jeg er fyldt op. Der er for meget. Alle er glade med kærester og venner. Her sidder jeg så alene i min lille lejlighed. Jeg føler ikke jeg er en del af verdenen. Jeg er blot en skygge der vandre.
Jeg er ikke ensom, men føler jeg burde være det. Jeg er ikke sammen med andre for jeg får tvangstanker af det og utilpas. Jeg ved jeg skal øve mig i at være sammen med andre, det er bare svært, når man hele tiden skal analysere og være ops på sig selv… Føler jeg ikke kan være sammen med andre.
Jeg snakkede med min behandler om det at være ens kæreste eller få nye venner. Jeg føler jeg ikke kan. Hun siger så at det handler om at øve sig og slappe af. Kan jeg bare ikke… Jeg kan ikke. Bare det at sms’e er svært og jeg kommer op og køre. Loggede på facebook og kom helt op og køre pga alle syntes at have det så godt, var nød til at tage en seroquel for at falde ned. Bliver mere og mere isoleret, det ikke godt for mig. Skal til fest på lørdag og er ret nervøs for det. Hvad nu hvis jeg ikke kan klare det? Bliver dårlig? Opføre mig underligt? Siger noget forkert? Ingen vil snakke med mig? Hvad nu hvis jeg ikke kan styre alkoholen? Jeg har besluttet at tage med uanset hvad, men er temmelig nervøs. Der er så meget i mit hoved og det kommer i vejen for mig. Jeg ville ønske jeg bare kunne slappe af og være mig selv. Det frustrere mig.
Jeg skal først snakke med min behandler på mandag, men hun ringer så her på torsdag, så det skal nok gå. Mit seroquel forbrug er kommet ned efter jeg er begyndt fast at tage det om morgen og aften. Jeg skal have 100 mg i alt, men tager ca. 50-100 mg i PN.
Det var svært at holde sig fra alkoholen i går, men gjorde det. Jeg var ked af det da jeg handlede, tror det var derfor. Men føler der er nogenlunde styr på det. Har besluttet for kun at drikke i weekenderne sammen med venner ellers ingenting.
Det gik også op for mig hvor meget jeg egentlig har taget på. Tænker det dels er pga medicin, men har heller ikke kommet så meget ud de sidste måneder. Det hele taler også imod mig. Har for lavt stofskifte og medicinen for det dækker kun lige. Sidst jeg var på slankekur, tog det mig et halvt år at tabe 2 kilo, det er vild frustrerende når jeg allerede har problemer med min krop. Prøver at spise nogenlunde sundt, men synes bare at tage på. Har ikke lyst til at gå udenfor for skammer mig over min krop. Jeg er ikke tyk, men jeg er ikke som jeg vil have det.

Kommentarer fra andre brugere


Jeg kan næsten fornemme du er en ung pige...

Hvad er det du er fyldt op af..?? Hvorfor er det du tror at alle er glade og det kun er dig der har det tungt...?? Hvis du nu tænkte at alle har det som du..... ville det så rykke noget I dig..?? Hvorfor er det du skal analysere dig selv hele tiden..??
Facebook er en illusion, et site hvor de fleste kun smider glade, positive ting ud for at skabe et glansbillede af sig selv.. Hvor ofte ser du en post, der skriger at vedkommende har det ad h til eller at det hele ikke er så glansbillede agtigt...
Du skriver om hvordan det mon er at være ens kæreste... Tænker du den anden vej nogensinde... Hvordan vil det være at være kæreste med dig..
Ang. festen på Lørdag... du skal glæde dig istedet for at frygte det... det er de første min. der er de sværeste, at komme og møde de andre... men tro mig, andre end du har det sådan...
Glem hvordan du ser dig selv I spejlet, det er overhovedet ikke det, det handler om... det handler om hvad du udstråler... det bestemmer du selv. Hvad vil du gerne stråle ud til andre, hvad vil du gerne de skal se...???Jeg har lært I livet at den smukkeste pige/dreng kan udstråle noget rigtigt grimt, og den knap så smukke kan udstråle noget virkeligt smukt. Grip livet og din ungdom og nyd det.... tiden kommer ikke tilbage.

Kram fra mig.

Skrevet af Redlady44, 3. maj 2017 12:29