Læs dagbog

Kære dagbog
Livet ender ikke altid som man forventer det. det er jeg nok ikke den første til at sige, siden så mange lider en ulykkelig skæbne.
men for mig har livet aldrig været en fryd for øjet.
Jeg blev født på OUH, jeg havde to storebrødre, Rasmus der var 3 år og Jonas der var 2 år. Det kom lidt som en overraskelse for familien at jeg var en pige, siden vore familie bestod kun af drenge. Allerede der var det bestemt at jeg skulle være den anderledes i flokken.

Min far var igang med at uddanne sig som læge, og min mor var... tjaa min mor var vist lidt af hvert. Men min fars uddannelse var noget han tog alvorligt, som de fleste mennesker gør. Det blev derfor bestemt at vi skulle flytte til Sverige. Göteborg blev vores nye hjem. Eller det blev min mors, mine brødres og mit hjem. Far var altid væk, da det sted han skulle have sin uddannelse var længere væk. Det var derfor ikke ret tit vi så vores far. højst i weekenderne. Det var derfor mor der passede os. Selvom jeg ikke var gammel husker jeg tydelig min mors tårer. Hun græd meget og så så ulykkelig ud, sommetider spurgte jeg om det var min skyld, for måske var det...